Nu tilbyder vi også virtuelle dialogmøder
NYHED: Denne CORONA-tid kalder på alternative løsninger. Vores primære produkt er vores dialogmøder om identitet, nationalitet og medborgerskab. Faciliteret af 3-4 Kulturmødeambassadører, alle med forskellige mindretalsbaggrunde. Dialogmøderne plejer vi at afholde ved at være fysisk til stede. Det kan vi desværre ikke for øjeblikket.
Fra første virtuelle dialogmøde
Til gengæld kan vi holde dem virtuelt, hvor vi måske ikke er fysisk til stede, men som sædvanligt er mentalt skarpt til stede. Vi har allerede afholdt vores første dialogmøde on-line – med stor succes. Og så længe vi ikke kan samles som før, så er vores mål at afholde mange flere.
Hvem er det for
Dialogmøderne er som altid både for uddannelsesinstitutioner, foreninger, organisationer m.v.
Men med den virtuelle (lettere tilgængelig) form, og fordi så mange er isolerede i deres hjem og savner fælles oplevelser med familie og venner, så stiller vi os nu også til rådighed for private. Og det er uden at det skal koste jer en krone.
Vores eneste krav er at I er min. 10 deltagere og at I har lyst til en åben og respektfuld dialog.
Hvordan gør I
I booker dialogmødet hér.
Husk at skrive hvem og hvor mange I er, samt hvilken dato og tidsrum I kunne tænke jer. Så vil vi gøre hvad vi kan, for at imødekomme jeres ønske.
Det virtuelle dialogmøde kan vare alt fra en time (i så fald vil der kun være plads til de personlige fortællinger og et par spørgsmål) til tre timer (hvor vi kan komme mere i dybden), og kan både ligge i dagstimerne, om aftenen eller i weekenden.
Vores yngste målgruppe er grundskolens ældste klasser. Der er til gengæld ingen øvre aldersgrænse.
Så altså, uanset om du er underviser og ønsker at klæde dine elever/studerende endnu bedre på til det konstruktive kulturmøde eller om du er en privatperson, som har lyst til at samle dine venner eller din familie over flere generationer til en særlig fælles oplevelse, så glæder vi os til at høre fra jer.
#Sammenhverforsig

Et udsnit af Grænseforeningens Kulturmødeambassadørkorps