Udgivelser og priser

Kulturmødeambassadørerne har i løbet af sin 10-årige levetid vundet flere priser og udgivet en række tekster. Se hvilke her. 

Udgivelser

Kritisk sprog- og kulturpædagogik

Udgivelse: Aarhus Universitetsforlag, 2015.

En del af tidsskriftet Sprogforum (60) og fagområdet Sprog.

Temaet Kritisk sprog- og kulturpædagogik præsenterer kritiske tilgange til sprog- og kulturundervisning, der er hentet fra dansk, nordisk og international sammenhæng. I dag er der mange kritiske kultur- og sprogpædagogikker, der trækker på en vifte af teoretiske tilgange – bl.a. Cultural Studies, queer-teori om køn og seksualitet og teori om empowerment – som på forskellig vis sætter et kritisk perspektiv på sproglig og kulturel læring. På tværs af alle forskelle er der også grundlæggende fælles temaer og problemstillinger fx om lige adgang til sprog, om dannelse af kritisk sprog- og kulturbevidsthed og om åbning af nye handlemuligheder for deltagerne.

Projektleder for Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, Maya Bram Sommer, har bidraget med kronikken “En anderledes kulturpædagogik”.

Udgivelsen kan findes her.

Active Citizenship and Transnational Solidarity – adult education as a tool against nationalism, chauvinism and xenophobia

Udgivelse: European Association for the Education of Adults, 2013.

Omtale af Grænseforeningens Kulturmødeambassadører i udgivelsen fra European Association for the Education of Adults (EAEA) Grundtvig Award, se s. 31 og 32.

Udgivelsen kan downloades i PDF-format her.

Unge Muligheder – en antologi om unge frivilliges muligheder i en ulige ungdomskultur

Udgivelse: Charlotte Juul Thomsen (red.), Center for frivilligt socialt arbejde, 2013

Udgivelsesdato: 25. september 2013.

Projektleder for Grænseforeningens kulturmødeambassadører er forfatter på én af de 11 artikler. Artiklen omhandler arbejdet med at etablere og opretholde et landsdækkende korps af frivillige kulturmødeambassadører.

“I denne antologi får du et spændende kig ind ad vinduet til en række vidt forskellige frivillige organisationer og foreninger i Danmark. I 11 artikler deler frivillige organisationer og foreninger ud af deres erfaringer med unge frivillige og giver inspiration både til foreninger, organisationer og andre, der gerne vil blive bedre til at inddrage unge frivillige, og til dem, der allerede er i gang med at inddrage unge i det frivillige arbejde.

Antologiens 11 skribenter, der alle er frivillige eller ansatte i foreningslivet og har stor erfaring med unge frivillige inden for kultur, idræt, fritid og frivillig socialt arbejde, kommer i artiklerne omkring nytænkning af såvel aktiviteter, rekruttering og frivillignetværk.” (Frivillighed.dk).

Bogen er gratis mod betaling af ekspeditionsgebyr på 55 kroner.

Bogen kan bestilles via Frivillighed.dk.

Priser

Kulturhusene i Danmarks hæderspris 2014 - “Den gyldne skovl”.

KMA med den gyldne skovl

Kulturmødeambassadørerne modtog i 2014 prisen "Den Gyldne Skovl" , som uddeles hvert år af foreningen Kulturhusene i Danmark.

Integrationspriserne 2013 - “Årets frivillige forening”

Prisoverrækkelse integrationspriserne

Fra prisoverrækkelsen til Integrationspriserne på Bremen Teater i 2013.