Om KMA

Sådan sagde daværende kirke- og integrationsminister, Birthe Rønn Hornbæk (V), under et besøg hos det danske mindretal i Sydslesvig i 2008. Ministeren fremhævede endvidere, at hun mener, at integrationen går begge veje og rundede sit foredrag af med Grundtvigs ord: ”Til et folk de alle hører, som sig regne selv dertil.”  

Ud af dette spirede idéen om Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, som blev sat i søen i 2009. Projektet byggede virkede på søsterprojektet Elevambassadørerne, som Grænseforeningen har stået bag siden 2006 i samarbejde med Duborg-Skolen i Flensborg. Elevambassadørerne udgøres i dag af gymnasieelever fra de to danske gymnasier i Sydslesvig og det tyske gymnasium i Sønderjylland.

Birthe Rønn Hornbæks tydeliggørelse af ligheder mellem det danske mindretals situation i Tyskland og etniske minoriteters situation i Danmark var stærkt inspirerende, fordi Grænseforeningen nu ud fra en aktuel og brændende platform kunne sætte det danske mindretal på dagsordenen og oplyse herom på en helt ny og relevant måde i form af Kulturmødeambassadørerne. Projektet blev et oplysningsprojekt om mindretal og kulturmøde. Både om de nationale mindretal i grænselandet, rigsfællesskabets mindretal og etniske minoriteter i Danmark.

Selvom projektet blev understøttet moralsk af daværende kirke- og integrationsminister, er formålet med Kulturmødeambassadørerne ikke at lave et integrationsprojekt. Tværtimod er det at oplyse om identitet og undersøge, hvordan mange hundrede års erfaringer med forholdet flertal og mindretal imellem fra det dansk-tyske grænseland kan bruges i en nutidig dansk kontekst, hvor danskerne findes i mange flere modeller end før. En kobling, der ikke synes at være lavet før. Projektet skiller sig desuden ud, fordi det for en gangs skyld ikke omhandler social tvang, kriminalitet, radikalisering eller arbejdsmarkedsintegration.

Et pionerarbejde gik således i gang. Med et landsdækkende dialogkorps bestående af unge dels fra det danske, det tyske og det frisiske mindretal, dels af unge fra rigsfællesskabet samt unge med etniske minoritetsbaggrunde har vi i mere end et årti oplyst via dialogmøder. Afsættet er den personlige fortælling om livet med flere sprog og kulturer samt en åben dialog faciliteret af Kulturmødeambassadørerne selv. Oplysning om det danske mindretal, som er Grænseforeningens egentlige anliggende, havde nu relevans til nutiden i skiftet fra en historisk platform til en identitetsplatform.

Det blev hurtigt tydeligt, at selvom vi ikke kan bruge grænselandets erfaringer en-til-en, var der alligevel mange ligheder og derfor inspiration at hente. Den mest relevante erfaring skulle vise sig at være behovet for at kunne være både-og. Uanset om vores Kulturmødeambassadører havde rødder i Bredsted i Sydslesvig eller Bagdad i Irak, var de enige om, at de ikke kunne nøjes med at være enten dansk, tysk eller irakisk. Nogen kunne måske godt nøjes med at kalde sig f.eks. dansk, men fejrede stadig kinesisk nytår eller markerede Eid. Nogen var måske tilfredse med at have tysk pas og ikke dansk, men dansede stadig om juletræet juleaften og drømte på dansk. Kort sagt byggede deres identitet på begge kulturer, i større eller mindre grad. Og hvis de blev presset ud i at vælge, som man eksempelvis har gjort på tidspunkter i historien i grænselandet, så ville det blot gøre deres mindretalsbaggrund endnu stærkere, fordi de ville kæmpe for retten til at være dem, de er.

Vores Kulturmødeambassadører formulerede således alle på forskellig vis, at de var både danske og noget andet. Ikke mindre danske. Bare også noget andet, bundet sammen med en bindestreg. Herfra begyndte vi i projektet at bruge begrebet bindestregsidentitet. For hvis der er noget grænselandets historie har vist os, så er det, at det ikke er en god idé at tvangsassimilere. Tværtimod er det i det dansk-tyske grænseområde netop lykkedes at nå frem til fredelig sameksistens flertal og mindretal imellem ved at samarbejde og skabe plads til, at mindretallene kan være ligeværdige medborgere, samtidig med at de får mulighed for også at dyrke deres andet sprog og kultur.

Derfor arbejder vi i Grænseforeningens Kulturmødeambassadørkorps for at skabe et fælles Danmark med plads til forskellighed.