Brug KMA til genforeningsmarkeringen
NYHED: I 2020 kan vi markere 100-året for den historisk fredelige grænsedragning i 1920. Det vil blive markeret på mange forskellige måder rundt om i landet. Ikke mindst hos Grænseforeningen, herunder Kulturmødeambassadørerne.
På dialogmøderne præsenteres I for tegningen af 1920, samt tegningen af Danmark i dag, hvor forskellige etniske minoritetsgrupper møder lignende udfordringer som de to nationale mindretal gjorde i 1920 og tiden efter.
Et dialogmøde med Kulturmødeambassadørerne indeholder sædvanligvis en perspektivering til grænselandets historie. Især den del hvor flertal og mindretal har bevæget sig fra konflikt til fredelig sameksistens. I dag, ses de nationale mindretal som en ressource, fordi de kan navigere mellem flere sprog og kulturer.
I anledning af genforeningsmarkeringen vil vi i 2020 tilbyde dialogmøder, der stiller endnu skarpere på spørgsmålet: kan grænselandets erfaringer bruges i Danmark i dag?
”Det lyder spændende, men hvad var det mere præcist der skete i 1920, som kan være relevant i dag?”, spørger du måske. Lad os give dig et hurtigt brush up:
I 1920 stemte borgerne i det dansk-tyske grænseland, ud fra sindelag, om hvor grænsen skulle placeres. Der blev holdt to afstemninger, først nord for linjen Flensborg-Tønder i den såkaldte zone 1 den 10. februar 1920, og siden syd for i zone 2 den 14. marts 1920.
I zone 1 stemte cirka 75 procent for at blive danske, mens der i zone 2 var omkring 80 procent som stemte for at forblive tyske. Herfra blev grænsen, som vi kender den i dag, lagt. Hvorved der opstod et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk mindretal nord for grænsen.
Men konflikterne ophørte ikke natten over og begge mindretal oplevede i en lang periode et pres på deres identitet. Der blev f.eks. udøvet det man kalder sindelagskontrol. Men det gik også endnu voldsommere til. Enten skulle man f.eks. være helt dansk eller også hørte man ikke til. Der var ikke plads til både-og i denne periode. I dag vil det svare til at afkræve at der vælges mellem at være dansk eller eksempelvis arabisk. Eller at en borger med mindretalsbaggrund ikke blot skal leve indenfor rammerne af et samfund, men også skal leve på en bestemt måde inden for disse rammer, f.eks. give håndtryk for at blive dansk statsborger.
Hvis du nu tænker: "Nu er jeg helt med, og vil gerne booke et dialogmøde med særligt fokus på genforeningen", så kan du gøre det her.