Kulturmøde- ambassadørerne, set med lærerbriller

Jeg mødte dem første gang tilbage i 2014-15 på en konference for historie- og samfundsfagslærere. 

KMA på oplæg m falihos

Kulturmødeambassadører til et fælles arrangement afholdt med foreningen Falihos.

Hvem var de unge mennesker med hvide t-shirst og grå hoodies?

Sidenhen begyndte jeg også at lægge mærke til dem på Lærfest.



Unge mennesker iført en t-shirt eller en hoodie med sloganet “Danskerne findes i mange modeller”. 

Kulturmødeambassadører bliver de kaldt. 

Og det er også lige, hvad de er. 

Unge mennesker, der med udgangspunkt i deres egen baggrund, tager fat på andre unges fordomme og udfordrer dem på deres måske gængse opfattelse af, hvad det vil sige at være dansk. 

For kan en kvinde født i Tyskland, der aldrig har boet i Danmark være dansk?

Budskabet er jo så, at det kan hun, hvis hun er fra det danske mindretal i Sydslesvig.

Kulturmødet i undervisningen

Selve baggrunden for projektet Kulturmødeambassadørerne kan du læse mere om andetsteds på siden, så det vil jeg ikke komme mere ind på her.

Men kort fortalt er udgangspunktet at skabe opmærksomhed omkring, at vi siden 1864 har haft et dansk mindretal på den anden side af den dansk-tyske grænse.

Grænsen blev som bekendt rykket i 1920, men menneskene blev boende.

Men nu skal det her ikke udvikle sig til en historietime.   

I stedet vil jeg fokusere på, hvilken værdi jeg ser, når det gælder din undervisning. 

Fra forskellige mindretal

Booker du et besøg med Kulturmødeambassadørerne, så er udgangspunktet altid 2-3 unge, der har forskellige baggrunde. Mindst én af dem kommer enten fra det danske mindretal i Tyskland, eller det tyske mindretal i Danmark. 

Meningen er, at ved at tage udgangspunkt i en identitetsproblematik, som de færreste elever sikkert tænker over: Er en person født i Flensborg dansk eller tysk – eller måske både og?



Nu er det ikke eleven, hvis forældre eller bedsteforældre er fra Tyrkiet, der bliver udgangspunktet for diskussionen om, hvad det vil sige at være dansk.



Det er i stedet medlemmerne af det danske og tyske mindretal og spørgsmålet om, hvad de føler sig som - tyske, danske eller begge dele.

På den måde skabes et fælles tredje i klassen.

I den forbindelse fortæller Kulturmødeambassadørerne fx om at voksne op som en del af det danske mindretal på en villavej i en tysk by. At gå på en dansk skole, mens resten af samfundet omkring dem er tysk.

Det er de fortællinger, der danner rammen om den spændende debat, der altid opstår om, hvornår man er dansk. 

Det er jeg sikker på, at dine elever har en masse holdninger til.

Paraderne sænkes og nysgerrigheden vækkes

Før sidste år havde jeg ikke været så heldig at se kulturmødeambassadørerne i aktion ude på en skole. Så da chancen bød sig, tog jeg med ud på en skole på Nørrebro i København.

Den dag var det Janne og Joseph, der skulle være sammen eleverne fra 7. klasse. 

De to kulturmødeambassadører fortalte deres historier og lavede undervejs en gætteleg med udgangspunkt i forskellige situationer fra deres liv - fx med forældre, opdragelse, fester mm., hvor eleverne på klassisk vis skulle stille sig ved den person, som de mente passede til svaret. 

I starten var mange af eleverne ret ugidelige i den proces. Du kender sikkert morgenstemningen i en 7. klasse

Men da det gik op for eleverne, at de ikke bare kunne svare med udgangspunkt i deres fordomme, så vågnede de mere og mere op. 

Og de begyndte ivrigt at forklare, hvorfor de svarede som de gjorde. 

Fx sagde tre meget engagerede piger til Joseph, at de havde stillet sig ved ham, fordi han var “ligesom dem”. Spørgsmålet gik vist på noget med at flytte hjemmefra. 

Det sjove var, at de gættede helt forkert. 

Ikke skue hunden på…

I det hele taget gættede eleverne utroligt meget forkert. 

Men det er netop også en af pointerne - de skal lære ikke at skue hunden på hårene og bare antage, at en lyshåret kvinde har boet længere tid i Danmark, end en mørkhåret mand. 

Janne har nemlig aldrig boet i Danmark. Men hun føler sig dansk og kalder sig dansk. Men hun kalder sig også tysker. Og europæer.

På samme måde som Joseph og de andre kulturmødeambassadører også ser sig som mere, end “bare” danske, palæstinensiske, tyske, grønlandske, latinoer og så videre. De ser sig som både-og , og mere til. 

Det er budskabet, som de elsker at komme ud på skoler med. 



En inddragende debat om identitet, kulturmøder mm..

Nu gik mit eksempel meget på det med fordomme. Men undervejs i oplægget kommer eleverne også til at diskutere identitet, kulturmøder forskellige typer af mindretal og meget andet.

Som du sikkert ved, så kan fordomme nogle gange være gode måder at fange folks opmærksomhed på.

Skal dine elever også have besøg?

Hvis du nu tænker, at dine elever ville have gavn sådan et besøg. Fx i dansk, historie eller samfundsfag (engelsk kan vi også finde ud af),  så send mig endelig en mail på an@graenseforeningen.dk.