Vil du være Kulturmødeambassadør?

Stærkt! Så skal du sende en kort ansøgning med et par linjer om din baggrund, alder, hvor langt du er i din uddannelse, hvor i landet du bor, samt selvfølgelig din motivation for at blive en del af korpset. Det gør du til projektleder Anders Nielsen.

Vi forventer, at du:

  • Er studerende (da dialogmøderne tit ligger i dagstimerne) og har min. to år tilbage af dit studie
  • Har en etnisk minoritetsbaggrund, er fra et nationalt mindretal, er fra rigsfællesskabet eller er vokset op som en dansk minoritet uden for Danmark
  • Ser dig som dansk medborger
  • Har mod på at tage udgangspunkt i din egen personlige fortælling
  • Kan prioritere at tage ud på gennemsnitligt et dialogmøde om måneden
  • Forpligter dig moralsk for minimum et år
  • Prioriterer at deltage på vores årlige uddannelsesseminar 
  • Bor i Danmark, men hvor henne i landet, betyder ikke spor

Af os kan du forvente:

  • Et frivilligt arbejde der gør en forskel
  • Grundig oplæring
  • Løbende kompetenceudvikling: holde oplæg, facilitere, konflikthåndtere m.m.
  • Medbestemmelse
  • At vi dækker alle rejseomkostninger i forbindelse med vores aktiviteter
  • At vi hurtigt får dig til at føle som en del af vores fantastiske korps