Musik er alles kultur!
TEMA OM MUSIK: Dansk-irakiske Ahmad Z. fortæller om, hvordan mødet med en anden kultur ændrede hans syn på musik.
Når du tænker på musik og kigger på en med irakisk baggrund, så er det nok ikke det her du forventer: Et metalhoved der er kendt i byen som værende en festmaskine! En der har styr på at headbang’e! En der growler og skråler med på bands som Bloodbath og Soilwork! En som næsten aldrig bliver set uden et headset eller adgang til musik på eller anden måde!
Jah… Det her billede er af mig. Jeg er på Rock Cafeen, min favorit bar, og jeg står og growler med til musikken! Det er et ret så almindeligt et syn.
Musik har altid betydet rigtigt meget for mig og altid fyldt meget i mit liv. Det kan ændre mit syn på verden og det kan gøre mig glad ligeså vel som det kan gøre mig trist. Og jeg tror næppe at jeg er den eneste. Først et par år efter min familie og jeg ankom til Danmark opdagede jeg musik for alvor. Før var det eneste musik jeg havde erfaring med arabisk musik, Michael Jackson og andet lignende popmusik fra 80’erne og tidlig/midt 90’erne (Selvfølgelig! Hvem kunne sige nej til ABBA eller Aqua?). Mine favoritkunstnere og favorit musik dengang jeg var lille var Michael Jackson og en irakisk kunstner ved navn Kathem Al-Saher. Første musikvideo jeg kan huske at jeg så var Michael Jacksons ”Thriller”. En sang og en musikvideo som virkelig har sat sig fast i min hjerne som værende en af de vigtigste audiovisuelle oplevelser fra min barndom før jeg kom til Danmark. Hvorimod Kathem Al-Sahers sang, ved navn ”Zidini Ashqan” , stadig den dag i dag har en speciel betydning for mig, da den minder mig om det første stykke tid efter min familie og jeg ankom til Danmark. Musikvideoen til den anden sang jeg har nævnt viser sangeren vandre rundt blandt træer. Farverne deraf minder mig altid om hvordan jeg synes træer og skove så ud første gang jeg var ude for at gå tur med min familie efter vores ankomst til Danmark. Selve sangen har meget lidt betydning, andet end nostalgi. Desværre har jeg ofte svært ved at forstå hvad sangen egentlig handler om og jeg har for længst mistet interessen for at spørge. Den dag i dag bruger jeg kun den sang som et party-trick. Siden jeg har hørt den så meget, så kan jeg synge med på en stor del af den, hvilket giver nogle underholdende blik fra resten af festen, der normalt ikke har oplevet mig sige noget som helst på arabisk. Det eneste tidspunkt jeg i dag støder på musik fra min oprindelige kultur er når jeg er i nærheden af min familie.
I en alder af ca. 13 år, begyndte jeg at støde på musik fra mange forskellige genrer. Jeg var pludseligt ikke kun afhængig af pop og arabisk musik. Nu havde jeg stiftet kendskab til rap, rock, techno og meget andet. Dog var det først et år senere hvor jeg faldt over noget som for alvor fangede min opmærksomhed, på en måde intet andet musik nogensinde har gjort. Mens jeg ledte efter nyt musik, stødte jeg på et band der hed Soilwork og en sang der hed ”Rejection Role”. Jeg var ikke sikker på om jeg havde lyst til at prøve at lytte til det, fordi under genre stod der ”Death Metal”. Men jeg gav det et forsøg alligevel. Det viste sig at være en genre der bliver kaldt for ”Melodic Death Metal”, en genre som i dag dominerer praktisk talt alle mine playlister. Det var også i løbet af den her periode at jeg blev forelsket i musik på en helt ny måde! Jeg begyndte at lære mere engelsk for bedre at kunne synge med og forstå de sange jeg elskede. Sammen med bøger og spil var musik en stærk faktor til at lære engelsk og metal-genren (især sangen Rejection Role). Men dette betyder absolut ikke at jeg ikke lytter til en masse andre genrer, tværtimod. Jeg lytter til meget forskelligt musik fra mange forskellige genrer fra klassisk musik til dubstep til brutalt dødsmetal. Der er overordnet set kun 4 genrer jeg med vilje ikke lytter til: moderne pop, gangster rap, black metal og arabisk musik.
Mange mennesker har en ”bucket list”, en liste af nogle sjove eller simple ting man har lyst til at gøre inden man når en bestemt alder. For mig hedder det sig at jeg vil, inden jeg bliver 30, prøve at opleve så mange genrer som muligt live. Jeg mangler kun at opleve en Opera og et Rave også er jeg færdig med min! – En god måde at beskrive hvor langt jeg er villig til at gå for at opleve alle genrer, så kan jeg fortælle dig at jeg har oplevet Nik og Jay live, såvel som et band der hedder Kataklysm! Fra pop til dødsmetal!
Musik har trods alt mere betydning for en del mennesker end bare lyde, i hvert fald i min optik og ifølge mine erfaringer. Gennem musik kan man skabe venskaber, oplevelser, glæder og sorger! Det er ligegyldigt om man er til pop, klassisk, arabisk, metal eller noget helt andet! Musik er universelt og vidunderligt. Musik er en fælles kultur for hele planeten og hele menneskeracen som helhed! Så del dit musik med verden! Del det med mig, med dine venner og med fremmede!