Et kig tilbage på rejsen mellem Afghanistan og Danmark

Denne måneds tema er migration og det har sat en masse tanker i gang hos mig. Jeg har en passion for fotografi og dette tema, føler jeg, har brug for at blive illustreret. Spørgsmålet er for mig, hvordan kan jeg bedst muligt illustrere, hvad man tager med sig når man migrerer til et nyt sted. Hvad de vigtigste ejendele er man tager med?  Og slutteligt, hvordan kan man pakke sit liv ned i en lille rygsæk?

Jeg kan ikke huske rejsen fra Afghanistan til Iran, da jeg var spæd, men et lille stop hos mine forældre hjalp mig til at skyde billederne nedenfor. Det er et lille indblik i de ejendele der klarede rejsen fra Afghanistan til Iran. & rejsen fra Iran til Danmark.

Denne lomme koran købte min far inden vi drog afsted mod Iran. Den var ment til at læse i, beskytte os som familie og slutteligt opbevaring. De sidste sider blev brugt til at beskytte de få negativer (billeder) som mine forældre have tilbage. Det var nemlig ulovligt at tage billeder under det Taliban-styrede i Afghanistan.

Afghanske tæpper er noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. De håndbroderede tæpper tager måneder, hvis ikke år at kreere. De små detaljer er nøje udvalgt til at skabe et harmonisk og symmetrisk tæppe. Dette tæppe pynter min forældres stue og er købt efter vi er kommet til Danmark. Jeg har valgt at bruge det som baggrund til de genstande jeg viser her.

I Iran købte mine forældre disse armbånd til mig. I en alder af fire elske jeg lyden af den raslen der overtog hele rummet når lille mig kom ind. De skulle jo vises frem. I dag har min mor gemt dem til sine børnebørn.

Fotoalbummer gemmer på minder og historier. I min familie fremkalder vi stadig billeder for at kunne røre ved minderne. Det er en anden form for glæde der udtrykkes ved at bladre frem til sine favorit minder. Dette album gemmer på bryllups -og babybilleder. Her kan I se et billede af min mor og jeg der fodrer ænder ved vores nye hjem i Viborg.

Da mine forældre drog mod Iran, havde de ikke meget plads at gøre godt med – en lommekoran med negativer i, lidt sølvtøj, tøj, fotoalbum, en tekande, uddannelses-og andre dokumenter var alt det de tog med sig. Vigtigst af alt havde de hinanden og deres børn med. I deres rygsække bar de på deres ejendele, deres minder, deres kultur samt håb. Håbet om en fredelig tilværelse i et land uden krig.