Fra fiktive historier til hverdagens problemstillinger

Jeg hedder Jannik, er født og opvokset i Rendsburg, hvilket ligger i Tyskland, for et års tid siden, startede jeg på et engelsk studie på Aarhus Universitet.

På engelsk lærer man noget om politik, litteratur men også om film og kultur. Tager man i betragtning at fiktive historier fylder en stor del i vores liv, vil jeg gerne starte med at tale om film. Det med at tage i biografen når en imponerende ny film er udkommet er umiddelbart som noget jeg og min vennegruppe hyppigt gør. At gå i biografen i Tyskland er dog noget andet end at gå i biografen i Danmark.

I Tyskland er det normalt at oversætte film med et fremmedsprog, dvs. et der ikke er tysk, til tysk tale. Når mine tyske venner og jeg tager i biografen sammen i Rendsburg forventer vi altså at den kommer til at være på tysk. Film og biografer er noget jeg altid har været interesseret i, hvilket endte med at jeg kom til at arbejdede i en af de to biografer vi har nede i Rendsburg. I den biograf jeg arbejdede var det dog sjældent tilfældet at film med engelsk originalsprog også blev vist på engelsk. Efterhånden har jeg udviklet en stor kærlighed til film på originalsprog eller lad os sige jeg har valgt at foretrække film på originalsprog for dem der er oversat. Det kan sagtens være at det er noget der medføres når man starter et engelsk studie, men jeg tænker at det også har noget at gøre med det man er udsat for i for eksempel danske biografer. Nu da jeg mødtes med mine studievenner i Aarhus for at se den nye Nolan film for ikke så langt tid siden, så ville jeg klart være skuffet hvis den ikke ville have været på engelsk. I Tyskland er jeg sikker på at filmen også bliver vist, men som allerede nævnt desværre oversæt til tysk tale. Jeg syntes at oplevelsen man får af film der er oversat er klart anderledes end den man får den originale tale i filmen. Derfor vælger jeg den danske kultur med film på originalsprog frem for den tyske oversættelses kultur. For enhver dansker må det virke banalt at sige at halvdelen af billedet dog er dækket med undertekster, det er noget man ikke er vant til fra Tyskland og hvis man har en små kærlighed for film på store lærred, så kan det, for en der ikke er vandt til det, godt være lidt træls. Men det er hverken noget jeg kan undgå eller noget der får mig til at synes at film oversat fra engelsk til tysk er en bedre oplevelse.

En biograftur er selvfølgelig ikke gratis og penge fylder en stor del af vores hverdag alligevel. Noget som jeg har taget til mig fra den danske kultur i forhold til penge er at gå rundt i offentligheden uden at have kontanter på mig. Det er noget der er med til at få mig til at føle mig dansk når jeg er i Tyskland. Det er også noget man først rigtig lægger mærke når man er tilbage i Tyskland. Forestil jer i skal i biografen med jeres venner og i finder ud af at en har glemt sin pung derhjemme. I Danmark er det for mig bleven til en almindelig ting at sige: ”Jamen så betaler jeg bare for dig nu og du MobilePay´er mig senere”. Hvorimod der i Tyskland for eksempel kan være mindstebeløb på kortbetalinger og MobilePay ikke er en ting. Hele situationen med den glemte pung bliver pludselig til en lidt mere avanceret ting. Jeg ville jo stadig gerne betale for min ven og så kunne han bare betale det tilbage i kontant. Det der er træls ved denne situation er at hvis man kommer hjem efter en dag ude og tænker at man lige kan afregne, bliver det hele meget svære når man finder ud af at vennen måske kun har en halvtreds Euro seddel. MobilePay er noget jeg er blevet rigtig glad for i Danmark og noget der måske er med til at det er mig der ikke lige har kontanter med den dag vennerne er klar på en tur i biografen i Tyskland.

Én ting jeg dog stadig kan se mig gøre er at have en emergency kr. seddel gemt i min pung når jeg er i Danmark. Nu tænker i hvad skal jeg med en emergency kontant seddel i min pung? Bare forstil jer at i tager et sted hen for eksempel kunne være biografen og jeres mobil løber tør for strøm (og den usandsynlige fald indtræder hvor i har glemt jeres Dankort derhjemme). Det er netop her hvor man så kan blive glad for at have en ”emergency kontant seddel” med. Præcis det, er noget som jeg har lært igennem mange år, da det har mange gange har reddet mig i min situation, som så enten kunne være et tog eller en taxatur hjem fra en fest.

Jeg tænker alligevel at det er svært at sige at jeg netop har valgt noget fra en af de forskellige kulturer. At gå rundt med kontanter kunne måske godt være noget jeg har valgt fra, men så igen, lige præcis fordi jeg stadig har en emergency seddel gemt et sted nede i min pung kan jeg mærke at der stadig er noget i mig der siger:” Husk lige din emergency kontant.” På samme måde har jeg det med film, jeg foretrækker engelsk tale, men ville ikke sige nej til en biograftur med mine venner eller familien nede i Tyskland (hvor filmen selvfølgelig så kommer til at være med tysk tale). Det gode ved den tyske biografkultur er at man rent faktisk får hele lærredet at se, uden at der er undertekster der blokerer for de sidste detaljer.