Stille tvang

Tvang og tysk kultur, er ikke noget man lige umiddelbart, forbinder med hinanden. Har jeg haft nogle former for tvang i mit liv, nu hvor jeg er opvokset i det tyske mindretal i Danmark? Det er et spørgsmål, man hurtig kan stille sig selv. Vi lever, i et meget åbent samfund, hvor tvang ikke rigtig er et emne, der bliver talt om. Dette gælder både for det etnisk danske og det tyske mindretals samfund. Jeg og mange andre, forbinder ikke det tyske mindretal med nogen form for kulturtvang eller religionstvang. Tværtimod, føler jeg, at det tyske mindretal og dens kultur, kan give mange fordele og friheder.

Mine forældre, har også altid haft et åbent sind og direkte tvang er ikke noget, jeg har oplevet fra dem. Mine forældre, har altid forventet af mine søskende og jeg, at vi selv skulle vælge. De ville have, at det skulle være vores eget liv og at vi skulle stå på egne ben. Jeg kunne selv vælge uddannelse, bopæl, konfirmation, arbejde og hvad man ellers kan vælge i livet. De vil altid hjælpe mig, men i sidste ende, er det mig der vælger.

Jeg tror dog, det er den gemte tvang, der kommer frem på nogle punkter. Den tvang, man ikke altid lige ser. Den tvang, der er gemt for sig selv. Folk der anvender denne tvang, er ofte heller ikke klar over, at det kan virke som tvang. Jeg har aldrig fået sagt, hvad jeg skal og hvad jeg ikke må. Mine forældre, har dog altid haft høje forventninger til mig og mine søskende. Disse forventninger, man kan mærke ens forældre har til en.

I år skulle jeg tage et valg om uddannelse. Skal jeg tage et sabbatår mere? Skal jeg starte på en uddannelse? Og hvad skal jeg starte på? Der var mange spørgsmål, i mit hovedet. Oveni alle de spørgsmål, var der mine forældre. Det er ikke fordi mine forældre sagde til mig, at jeg skulle starte en uddannelse. Jeg kunne dog mærke et pres og en stille form for tvang de lagde på mig. Det er ikke den tvang man tænker på, hvis man tænker på tvang i kulturelle sammenhænge, men en anden form for tvang. De ville have samtaler med mig og prøvede på, at få mig til at starte på en uddannelse denne sommer. De har aldrig, haft krav for hvilken form for uddannelse det skulle være. Men jeg kunne bare stadig mærke den stille tvang.

Jeg er dog så heldig, at mine forældre har opdraget mig til, at være selvstændig og de gav mig plads, til at tage mine egne beslutninger. Jeg valgte derfor, at den stille tvang ikke skulle påvirke mig, men i stedet for tog jeg selv en beslutning.

Selvom, jeg sommetider oplever denne stille tvang, er jeg så heldig ikke have en kulturel form for tvang fra familie, venner eller samfundet. Jeg mener, desuden mange mennesker i Danmark oplever en mere stille form for tvang, eller man kan vel også kalde det for pres.

Jeg endte med at tage en uddannelse, som jeg selv er rigtig glad for. Det er dog ikke mine forældre der har ’tvunget’ mig. Det har, været min egen beslutning og jeg er glad for jeg lever et liv og lever i et samfund, hvor det er okay at tage sine egne beslutninger.