“Bedre sent end aldrig”

Tik tak, tik tak… Man ser på sit ur, og forsøger at ringe dem op igen. “Jeg er lige rundt om hjørnet”, får man at vide, men ikke en eneste sjæl er i syne.

Når ens familie såvel som venner, fortæller at de er der om lidt, men de ligger stadig i sengen derhjemme. Er det et scenarium du kan nikke genkendende til? Hvor vigtigt er det at være punktlig? Ja, nogle individer ville mene man udviser respekt, mens det for nogle helt andre kan virke lettere ligegyldigt, da det nærmest er indhyllet i kulturen, at man tager den lidt på ‘Gefühlen’.

Nu er jeg opvokset i både den syriske/irakiske såvel som den danske kultur. Personligt, ville jeg placere mig i midten på en skala fra ‘jeg tager det som det kommer’ til ‘ekstremt tidsorienteret’. Jeg forsøger altid at være der lidt før tid, da jeg eksempelvis ville have det dårligt med at vade forsinket ind til en forelæsning, hvor ca. 300 andre individer sidder. Udover det, ville jeg føle mig respektløs, da jeg afbryder professoren.

Noget som jeg måske kan være bekendt, og som har smittet af på mig gennem årene er, at jeg godt kan komme for sent til aftaler med venner og familie. Det er ikke fordi, man ikke respekterer dem, men man tænker vel, at de er mere forstående, hvis man lige er 10 minutter forsinket. Jeg kan sagtens være det mere bekendt overfor mine arabiske veninder, når det kommer til at være forsinket, dog ikke i ligeså tilstrækkelig grad med mine danske veninder.

Jeg ville mene, at man i den arabiske kultur ikke direkte ser det som ’respektløst’, når venner eller familie ikke er der, når klokken slår 17.00, men måske nærmere når den slår 17.35. Det betyder dog ikke, at man under formelle omstændigheder, stadig kan tillade sig at komme for sent. Her trækker den arabiske kultur grænsen for, hvad der er tilladelig og acceptabelt.

Derimod, ville jeg mene, at den danske kultur altid er punktlig og lige på slaget uafhængigt af, hvilke omstændigheder man befinder sig under.  Eksempelvis, er der for arabere, mere eller mindre, en prestige over at komme senere til fester. Helst to timer efter, så man ved alle er der -og alle kan se, når man kommer ind ad døren. Hvis en begivenhed starter klokken 20.00 og man rent faktisk møder op klokken 20.00, så er man den eneste i et godt stykke tid. Hvorimod man til danske fester er der lige på slaget, og helst inden.

Jeg ville mene at arabere, afhængigt af situationen, er lidt mere tålmodige, når det kommer til tiden, og anser det ikke som direkte mangel på respekt, mens den danske kultur, under alle omstændigheder, anser det for mangel på respekt. Hvordan tidsperspektivet ses an, afhænger naturligvis af traditioner, som man har formået at tilvænne sig gennem flere generationer. Grunden til, at jeg mener at arabere er mere tålmodige, samt mere tilgivende end danskere, skyldes nok de gode gamle ordsprog, der siger at: ”min dør er altid åben” og “bedre sent, end aldrig”.

Jeg tenderer til at benytte mig af den danske opfattelse af tiden med mine danske venner og veninder, mens den arabiske opfattelse af tiden bliver brugt med mine arabiske veninder, samt min familie. Jeg anser hverken den ene eller den anden opfattelse af tiden, som den rigtige. Men noget derimellem, passer mig helt fint.