At flytte hjemme fra kan føre til forskellige ting

Det at flytte hjemmefra er ikke altid lige så nemt,især ikke når man er opdraget mellem to kulturer. For mig var det her jeg indså min tamilske kulturs betydning,og her jeg kunne skelne mellem hvornår jeg virkelig følte mig tamilsk og hvornår jeg følte mig dansk. Jeg flyttede hjemme fra i 2013 efter at have afsluttet gymnasiet. Jeg husker tydeligt hvordan min mor ønskede at jeg skulle flytte til Aarhus ligesom alle andre tamiler i Struer gjorde dengang. Hun prøvede at overtale mig til Aarhus,men jeg var fast besluttet på at jeg skulle til Aalborg,for at starte et nyt kapitel. Min mor endte med at gå om bord på Aalborg,med den regel at jeg skulle huske at ringe 3 gange om dagen; en gang om morgen,en gang om dagen efter skole,og en gang om aftenen. Mine gruppekammerater fandt det rimelig underligt at jeg skulle ringe så mange gange om dagen. De kunne slet ikke forstå det da,der kunne gå flere dage før de selv ville ringe til deres forældre. Jeg følte mig lidt som en særling.  Det at flytte hjemme fra betyder noget helt andet i mine forældres øjne. Hjemme ved mig flytter man først hjemmefra den dag man bliver gift. Indtil da kalder man det for et midlertidigt studieopholdssted.  Mit midlertidige studieophold blev ved et kollegie i Aalborg placeret rimelig centralt i byen.

Jeg har aldrig helt været den ideelle tamilske pige. Hjemme ved mig sørgede mine forældre for alting,så egentlig var jeg en forkælet lille pige. Det at flytte hjemmefra gav pludselig en større dosis af selvstændighed. Pludselig skulle jeg gøre alting selv,dog var det måden jeg gjorde tingene på og tankegangen der fik mig til at indse hvad jeg virkelig var. Jeg har heller aldrig været typen der gik så meget op i traditioner. Jeg kan dog godt være med til at fuldføre traditionerne da det gør mine forældre glade,men det har aldrig været helt fra punkt til prikke. Da jeg skulle flytte kunne jeg huske at min mor ikke ville lade mig flytte ind før vi havde fundet en god dag,og en god tid til at jeg kunne flytte ind. Jeg var helt imod det. Det gav ingen mening for mig. Jeg flyttede alligevel ind på den mest traditionelle måde.

For hver dag der gik,lærte jeg mere om mig selv. Pludselig gik jeg op i de forskellige tamilske helligdage,som ikke havde den store betydning da jeg boede hjemme. Jeg gik op i at få det fuldført på den mest traditionelle måde muligt. Jeg begyndte at tage det at tage i tempel og bede til gud mere seriøst. Min tamilske kultur begyndte pludselig at komme mig mere nær,end da jeg havde den tæt på mig gennem hjemmefronten.

Så det at flytte hjemmefra betød ikke kun frihed og selvstændighed for mig. Det betød også at jeg fik dannet mig et overblik over hvem jeg virkelig er,og hvad jeg virkelig føler mig som. Jeg indså at selvom jeg klæder mig som majoriteten,og begår mig i samfundet som en del af majoriteten,så tilhører jeg alligevel ikke helt majoriteten,men i stedet den tamilske minoritet.