Hvorfor fejrer jeg jul?

16. december 2015

TEMA OM JUL: Dansk-tamilske Subasini fortæller om, hvordan julen er blevet en del af hendes liv.

Subasinis blogindlæg

De første par efter min familie og jeg kom til Danmark var julen ikke en fast tradition hjemme ved os,det er derimod en tradition vi har taget til os gennem årerne og som ændrer sig lidt for hvert år – men mere om det lidt senere :).

 

Som dansk-tamiler og som hindu er der ikke tradition for at fejre jul,så da jeg kom til Danmark blev julen dengang “introduceret” for mig i folkeskolen og her tog snakken og stemningen af julen i form af mine klassekameraters snak om hvad de ønskede sig til jul,hvad de fik af gaver de foregående år,juleklip i klassen med julehjerter og guirlander,nissevenner,pakkeleg,julekalender,julesange,æbleskiver,pebernøder, mm.

 

Men det er ikke kun gennem folkeskolen jeg blev introduceret til julen og julestemningen. I julebloggen i 2014 skrev jeg om hvordan den lokale tamilske forening fejrer en årlig lysfest/julefest som for mig bidrog til at gøre det mindre mærkeligt og akavet for mig at mødes med klassekammeraterne og når der blev snakket om hvad der blev lavet til jul og hvad man fik i gaver.

 

Som årerne gik begyndte vi så småt at tage julen til os. Jeg ved ikke lige præcis hvornår det var men i de første par år handlede julen derhjemme bare om at vi søskende gav gaver til hinanden,herefter så vi anledning til at samle familien og hygge os sammen. Eftersom mine søskende og jeg lærte at lave dansk mad blev den traditionelle tamilske mad udskiftet med frikadeller,flæskesteg,brun kartofler,risalamande mm.

Fejrer vi jul på en traditionel dansk måde? Læser man de forskellige blogindlæg herfra fornemmes der forskellige juletraditioner fra familie til familie. Da vi dengang småt begyndte at tage julen til os var det med et iver om at tage del og inkludere os i det fælleskab der er omkring julen. Med familieforøgelsen gennem årerne handler julen for mig om at samle mig med familien,have god mad,gaver men samtidig handler det også lidt om at sørge for at gøre det nemmer  for mine nevøer og niecer at føle sig mindre akavet end dengang vi voksede op og snakken handlede om jul.

Her på faldegrebet vil jeg lige ønske alle en glædelig jul og håber i får en herlig tid sammen med familien.