Morgenmad, sludder og en mørkeblå kjole er da meget traditionelt….

Traditioner et ord der traditionelt- et lille ordspil- bliver brugt til at beskrive rituelle begivenheder indenfor en kultur.

De traditioner, der har præget min opvækst, har deres rødder i den danske og tyske kultur. Traditioner som at danse om juletræet, og Nikolaus dag (den 6 december, hvor man i Tyskland aftenen inden har sat sin støvle eller en tallerken foran døren, og næste morgen er der en lille gave i/på den).

De fleste familier har dog deres helt egne interne traditioner, i min familie var det ting som at hele familien spiste morgenmad sammen lørdag morgen.

Personligt har traditioner for mig handlet om fælleskab, nærvær og hygge. Specielt fordi mange traditioner står i forbindelse med helligdage, man tilbringer med familien.

Helligdage som juleaften eller påske.

Traditioner har også været fundamentet for mit første ”ungdomsoprør”, som bestod i at blive konfirmeret i en mørkeblå kjole, traditionelt tysk, frem for en hvid kjole.

Jeg må dog indrømme at de familie interne traditioner er dem, der betyder allermest for mig. Derfor ville jeg aldrig kunne date en person, som ikke gad sidde to timer, ja to timer, sammen med min familie ved hvert eneste måltid, eller minimum et af dem, og snakke om alt og intet. Da det for mig er kvalitetstid jeg ikke vil misse, en tradition der har skabt så mange dejlige stunder fyldt med latter, og nostalgi. Et pusterum jeg stadig den dag i dag når jeg kommer hjem over weekenden bruger til at lade op med.

Min familie ville nok ikke kalde vores bordsamtaler for en tradition. Da jeg satte mig ned for at skrive dette blogindlæg, begyndte jeg at reflektere over traditioner og hvilken betydning de har haft for mig og min opvækst. I denne reflektering tænkte jeg meget over ting som min første snaps, som jeg drak, tro til mors families traditioner, efter min konfirmation. Jeg tænkte over juleaftener, med danske og tyske julesange. Jeg tænkte på krybespil, julekalender, disneys-julesjov og opsige digte inden man måtte komme ind i julestuen. Jeg tænkte på min familie, og de ting vi gør som familie, og det at sidde ned i to timer omkring et måltid og tale sammen, er nok min yndlingsting at gøre sammen med min familie.

Om alle er enige med mig i at det er en tradition ved jeg ikke, men er det en rituel begivenhed?

Det føltes i hvert fald som en, vigtig en af slagsen, for mig.