Da julen bankede på vores dør

Julen har været omkring mig hele min barndom. Nogle år inviterede vi den også hjem til os. Særligt mine forældre ville gerne give os den samme følelse, som børnene på vores alder delte, når julemåneden var over os.

Min mor besluttede sig hurtigt for, at vi også skulle have julegaver. Da vi ikke havde et juletræ derhjemme, kom min mor på den idé, at julegaverne da skulle gemmes et andet sted som en lille overraskelse om morgenen. Mens andre børns julemand placerede gaver under juletræet, kom vores julemand listende ind på værelset og fik gemt store pakker under vores senge.

Et år besluttede min far sig også for at få et lille juletræ i vores stue. Der blev købt masser af julepynt til ophæng, og både mig og mine søskende hyggede os med at dekorere med farverige julekugler på træet. Julen havde fundet sin lille plads i et hjørne af stuen, og vi små så til med store øjne, når vi om aftenen fik lov til at tænde julelyset, bare for at se hvor fint resultatet var blevet.

Sådan et juletræ kunne ikke holde sig frisk over lang tid – det fandt min far hurtigt ud af, når han om morgenen stod klar med fejebakken for at fjerne de faldne grannåle – en tjans han var mindre glad for at stå med. For os børn var det ren underholdning at se ham stå og skælde ud på træet, fordi han endnu engang skulle finde fejebakken frem. Min far kom på den idé, at vi da fremover kunne købe et lille kunstigt juletræ! Vupti! Så kunne den stå grøn og flot, og når julen var omme, kunne den foldes sammen og bruges mange år frem – og han kunne pakke fejebakken væk!

Julen fik også min mor til at kaste sig over madprojekter, hvilket blandt andet resulterede i en brændt and. Senere fandt vi ud af, at vi måske også kunne holde os til en simpel risalamande til dessert. Så det gjorde vi. Hjemme hos os er det heller ikke en dessert, der kun hører julen til. Sidste gang vi havde besøg af venner fra udlandet, fik min mor tryllet det frem igen, og vi sad alle og nød en omgang risalamande midt under den bagende sol midt i juli.

I dag fejrer vi ikke jul. Som årene gik, blev mine søskende og jeg enige om, at julen for os mest handlede om en følelse af at dele hyggen med folk du holder af – og julekalenderen! Julegaverne blev der takket nej til, og det kunstige juletræ blev også pakket væk.

D. 24 december vil du derfor helt sikker finde mig siddende foran tv’et, hvor jeg sammen med min familie ser det sidste afsnit af julekalenderen – og måske sender jeg et ekstra kærligt blik til mine forældre, som siden 2000 har givet deres gode bud på, hvordan man kan gribe juletiden an på sin helt egen originale måde. De har i hvert fald givet deres børn nogle ekstra gode juleminder – som er vores helt egne!