Kulturer bliver dyrket i Islams tegn

At jeg har mere tilfælles med en kristen, er et simpelt eksempel på, hvordan muslimer følger islam forskelligt.

I Danmark har vi en tendens til ofte at tale om kultursammenstød mellem ´dem og os´. Derfor er det ingen hemmelighed, at jeg selv har oplevet kultursammenstød, dog ikke kun med majoriteten i Danmark, men også minoriteten. Jeg er selv Dansk-Palæstinenser, og jeg har ofte oplevet kultursammenstød mellem mennesker med en mellemøstlig-dansk baggrund og mig selv. På trods af at man ofte vil tro vi er meget enige, og derved har mange ting tilfælles. Derfor var det en øjenåbner for mig, da jeg efter en samtale med min veninde Anne indså, at jeg har mere faktisk havde mere tilfælles med praktiserende kristne end kulturmuslimer med en mellemøstlig baggrund.

Anne og jeg talte om de samme udfordringer, som vi mødte i vores hverdag, som hvordan vi kunne være en del af det sociale fællesskab uden at drikke alkohol? Hvordan fortæller man en fyr, at man ønsker at vente med at være seksuel aktiv til efter ægteskabet? Og hvordan håndterer man lige spørgsmål om troen, når man ikke er altvidende? Efter samtalen med Anne gik det op for mig, at jeg havde mere tilfælles med en blåøjet pige med leverpostej farvet hår end kulturmuslimer. Anne havde det på samme måde! Hun grinte, da vi talte om, at hun faktisk havde meget tilfælles med en mørkøjet tørklæde pige. Hvem havde troet det? Jeg havde ikke! Men hvordan kan det være, at jeg har mere tilfælles med en som Anne end med en kulturmuslim?

Jeg vil definere en kulturmuslim som en muslim, der lever en hverdag, hvor kulturen bliver dyrket i Islams tegn. En kulturmuslim er en, som vægter kultur højere end islam, og følger kulturens hypotetiske håndbog fremfor Koranen, og kan til enhver tid gå imod eller modsige Koranen og de hellige skrifter. Den mellemøstlige kultur kan få en kulturmuslim til at gå til højre, når Islam siger at man faktisk burde gå til venstre.

Jeg har ofte dialoger med kulturmuslimer, hvor jeg er vidne til, at kulturen trumfer, hvad islam egentlig handler om. Dialog om kønsforskellen i muslimske kultursamfund er hyklerisk. Det er som om at kulturmuslimerne glemmer at islam er en tro, som blev sendt til mennesket og ikke til kønnet. Kulturen har bragt frie tøjler til manden og begrænsninger til kvinden. Det gør at kulturmuslimer anerkender og accepterer samt værner om forskellen mellem manden og kvinden. Selv samme kulturmuslimer retfærdiggør mandens frie tøjler, retten til indtagelse af alkohol og til at have flere seksuelle partnere udenfor et ægteskab. Jeg siger ikke at det er forkert, hvis mænd ønsker at drikke alkohol eller have flere seksuelle partnere. Det er efter min overbevisning ens eget valg. Min forargelse ligger i at kulturmuslimer accepterer og støtter op om denne forskel. Støtten ses dagligt, for gud forbyde hvis kvinden ikke var jomfru inden ægteskab – det vil ødelægge hende og hendes families ry fuldstændig. At ødelægge hinandens ry ligger også hos tendenserne af mange kulturmuslimer. For at sluge en radio til morgenmad, tage snakke tantehatten på hovedet og dele sladder til hele sin telefonbog, er en rutine hos mange kulturmuslimer. På trods af at sladder bliver betragtet som løgn ifølge islam, så sker det ofte. Men det er stadig Ayib ifølge kulturen.

Ayib er et synonym for noget flovt, upassende eller uhøfligt, som ofte bliver anvendt i hvert fald blandt arabisktalende. Der er mange tabulagte emner, som er Ayib. Det er jo Ayib, hvis man snakker om menstruation i mændenes selskab og endnu mere Ayib at vide for meget om sex, som trods alt er en snak man udelukkende burde have med ens mor. Jeg har fuld forståelse for generthed omkring visse emner. Derfor vil det hjælpe, hvis man stoppede med at misbruge ordet Ayib. Ayib er trods alt et ord et arabisk ord, som ikke er til pga. religion eller kultur.

Jeg er selv troende muslim, som er i udvikling, og jeg håber på at blive en repræsentativ praktiserende muslim. Jeg er blot træt af at være vidne til den dobbeltmoralskhed og det hykleri, som finder sted i kulturmuslimske miljøer – noget jeg som menneske, tager afstand fra.

Der findes jo mange gode sider af kulturen, som jeg selv dyrker og værner om, som eksempelvis familiefællesskabet, dyrke arabiske sprog, gavmildheden, gæstfriheden og respekt for de ældre.

Men samtidig kan jeg tydeligt huske, hvor unormalt og Ayib det var, da jeg for 5 år siden flyttede til København fra Fyn for at studere. Men i dag er det blevet bedre i kulturmiljøerne. Der er ingen grund til at vente på prinsen på den hvide hest. Ligeledes er det meget normaliseret at finde sammen med en muslim fra en anden kultur. Udviklingen går heldigvis den rigtige vej!

Problemet med kulturmuslimer er, at de er med til at påvirke det brede billede af Islam. Der findes mange rettroende muslimer, som ikke blander kulturen med religionen. Man kan jo stadig være kulturel anlagt uden at gå imod og modstride islam. Jeg støtter retten til at følge en bestemt kultur, men jeg er modstander af at den bliver dyrket i min religions tegn. Jeg er godt klar over at det kan virke generaliserende, da muslimer findes i mange typer. Det ændrer dog ikke, at der er en minoritet af kulturmuslimer, som ødelægger det for majoriteten.

Jeg er en troende muslim, som tror på en adskillelse mellem kultur og religion. Så selvfølgelig kan jeg have mere tilfælles med kristne, skillelinjen ligger jo ikke i at følge Mohammed eller Jesus!

Jeg dømmer islam udefra islam og ikke ud fra muslimerne. Derfor må jeg anerkende, at kultursammenstød findes i meget forskellig grad. Men kultursammenstød sker ikke kun blandt mig og en fra en anden kultur. Den sker også mellem mennesker, som kommer fra den samme kultur.

Derfor vil jeg godt benytte lejligheden til at understrege at kultursammenstød giver mulighed for dialog og nysgerrighed, og derfor benytter jeg personligt sådanne lejligheder til at udfordre kultursammenstød blandt mennesker. Jeg vil opfordre dig til at gøre det samme. For jo, trods kulturforskellen har jeg mere tilfælles med Anne end hvad jeg har med kulturmuslimer.

Ovenstående billedet er taget, mens jeg var på besøg i Jerusalem. Hvor kirker og moskeer er bygget side om side. Et klassisk eksempel på hvordan religion og nationalitet samler folk. I Jerusalem oplevede jeg dog ikke på samme måde kulturmuslimer eller kulturkristne, som jeg gør i Danmark. Lidt ironisk…