CORONA gav mig en ny (dyr) hobby

Den 11. marts 2020 meddelte statsminister Mette Frederiksen ”Vi skal hellere handle i dag, end fortryde i morgen. Vi skal sætte ind dér, hvor det virker. Hvor smitten spredes mest.”

Med dette fulgte en gradvis nedlukning af Danmark, som varede langt længere end jeg havde regnet med.

Nedlukningen igangsatte mange blandede og nogle ret så voldsomme reaktioner fra det danske folk: Nogle købte toiletpapir nok til resten af deres liv. Andre hamstrede mad som om verden ville løbe tør. Mens andre igen var ligeglade med mad og toiletpapir, men var bekymrede for ikke at kunne gå ud for at være sociale. Og så var der folk som mig…

Min første tanke var ”Jamen, fedt nok, så slipper jeg for at stå op klokken 05.00, for at komme på uni.” Jeg tænkte, at om 2 uger er det ovre, og så er det bare online undervisning og holden afstand til folk i den tid.

Men det varede som nævnt meget længere end jeg regnede med. Og på trods af, at jeg ikke er ekstrovert nok til at brænde op indefra med trangen til at se andre, så har denne situation alligevel gjort noget ved mig.

Det er som om hele verden gik i stå og alt havde en mærkelig følelse over sig. Som dagene gik begyndte jeg at blive mere og mere forvirret over det hele. Jeg blev i tvivl om hvilken dag det er og hvad den næste dag vil bringe.

Jeg prøvede at bage. Men jeg ramte hurtigt loftet for hvor mange kalorier jeg kan få min mand til at spise, før han får nok.

Jeg prøvede at træne til en maraton. Men så ramte ramadan. Sikke en skam.

Jeg prøvede med at fokusere på eksaminer. Men det bliver man også træt af at lave hele dagen.

Men jeg fandt faktisk noget som holdt ved og som jeg kan brugte time efter time på. Nemlig online shopping! Og det er jeg måske blevet lidt for god til.

Jeg startede min online rejse med mine yndlingstøjbutikker og fyldte kurv efter kurv med tøj, som jeg allerede da vidste, jeg aldrig ville få brugt. Så jeg lukkede fanerne ned og overtalte mig selv til ikke at købe noget jeg ikke ville bruge.

Jeg flyttede mig derefter til makeup og før jeg vidste af det så følte jeg, at jeg havde brug for ti nye nude læbestifter, selvom jeg allerede har mindst halvtreds i den samme farve skema. Jeg lukkede fanerne ned og flyttede mig til min nye passion: Hudpleje. Her brugte jeg ikke kun timer, men ligeledes dage, da jeg ville være helt sikker på at købe det helt rigtige for min hud. Jeg trak dog grænsen og vidste jeg var gået for langt, da jeg puttede akne produkter i min kurv. Jeg har nemlig alt andet end lige hudproblemer som akne.

Jeg endte med at købe lidt her og der fra hver kategori … og jeg kan måske retfærdiggøre nødvendigheden af 3/10 af produkterne.

Men min rejse stoppede ikke der. Som dagene gik med hjemmeisolation, så flyttede jeg mig derefter til hus/hjem relaterede hjemmesider. Min mand og jeg har nemlig lige købt vores første bolig, og her følte jeg, at min online shopping ville være fuldkommen på sin plads.

Jeg startede med at kigge på dynebetræk og mørklægningsgardiner. Brugbart. Derefter købte jeg sofapuder.

Men hvad skal man med sofapuder uden en sofa? Så jeg følte, at det var på sin plads at kigge på ny sofa også.

Fra sofaerne forsatte min rejse til skabe, kommoder og borde. Jeg fik alt til at matche og brugte time efter time på at få det hele til at falde på plads og være som jeg ville have det. Før jeg lagde mærke til det, så havde jeg fundet alt det vigtige, som gulvtæpper, sofaer, skabe, seng og alle mulige småting til vores nye bolig.

Men rejse stoppede heller ikke her. Nej, den fortsatte og jeg befandt mig nu på ny ukendt jord: Carporte. Her følte jeg, at mulighederne var uendelige og at det var umuligt at vælge. Der er carporte med kun tag og stolper, så er der dem med vægge og andre med et lille skur. Det bedste af alt: Der er fri fragt på dem alle.

MEN det er så her, at min rejse har en abrupt ende. Det er nu, at det går op for mig, at jeg kigger på carporte til en bil jeg ikke har. Og ikke bare det. Selvom jeg havde bilen, så ændrede det ikke på det faktum, at jeg sidder i en lejlighed på 4. sal, mens jeg kigger på carporte… og at min kommende bolig ikke er et hus, men en lejlighed på 1. sal.

Så her accepterer jeg altså, at min nye hobby måske er gået lidt for vidt. Jeg accepterer at en carport ikke er en mulighed de næste mange år, med eller uden bil.

Jeg klapper min computer sammen og går tilbage til at bage.