Jeg har masser af fordomme!

Selvom jeg er kulturmødeambassadør,

selvom jeg er vokset op flerkulturelt,

og selvom jeg ville beskrive mig selv som åben og imødekommende, så opdager jeg til tider hvordan jeg sætter folk i bokse.

Det kan være det visuelle som ”aj, det der tøj er sååå københavner-agtig”. Eller mere fordomsfulde stereotyper som ”hestepiger er tit lidt sære” og ”unge piger, der gifter sig med gamle rige mænd, er ude efter deres penge”. Det er småting der gør at jeg, inden overhovedet at have lært det andet menneske at kende, kategoriserer dem i en boks, der allerede er til stede i mit hoved.

I vores hverdag er der flere udtryk der beskriver dette fænomen om at kategorisere. Nogle siger at det stammer fra lang tid tilbage, hvor man skulle afgøre om mennesket overfor én var farlig eller ej; At putte folk i kasser, sætte dem i samme bås eller sætte nogle i samme boks. Alle disse vendinger beskriver dét, som jeg føler ofte har en diskriminerende baggrund på metaforisk vis.

Personligt sætter jeg folk ikke i bokse og udfører diskrimination. Med det mener jeg, at jeg ikke behandler mennesker dårligere. Men det jeg gør, er at jeg på en overfladisk, ofte ikke udtalt måde, lader fordomme være afgørende for hvad jeg tænker om den person jeg endnu ikke har mødt rigtig. Det kender du måske også?

Afgørende her er uvisheden, det ikke at vide det bedre. Det er noget jeg selv genkender når folk sætter mig i boks. Oftest er det tysker-boksen, der begynder med en sådan lille ting som mit navn. Mange danskere jeg møder tror at Frigga er et tysk navn. Det kan nogle gange ærgre mig, fordi jeg selv er glad for hvordan mit skandinaviske navn er med til at fortælle noget om mig. Andre gange er sættes jeg i bås med konservatismen i Tyskland eller striktheden, det der for mange beskrives med ”Ordnung muss sein”.

Udover tysker-boksen bliver jeg også sat i håndboldpige-boksen. Jeg er vokset op med at spille håndbold i en dansk klub i Tyskland. Og jeg var hverken dengang eller nu en særlig stor pige. Derfor bliver jeg tit spurgt om det ikke er de store piger der spiller på stregspillerpositionen.

Jeg studerer i dag dansk på Københavns Universitet, og derfor falder jeg også i danskstudiet-boksen, fordi det ofte er mig der får de grammatiske spørgsmål.

Det behøves ikke at være negativt at blive sat i en boks, ofte grunder det i en interesse for et andet menneske. Der er dog en forskel mellem at sætte folk i en boks de selv har valgt, som er relateret til en hobby og så på at sætte dem i en bås med noget de ikke selv kan vælge som nationalitet eller herkomst. Der hvor det bliver særligt problematisk er når båsen bliver så fasttømret at vedkommende ikke kan komme ud. Og bliver behandlet dårligt af den grund. Så er der ikke langt til diskrimination og måske endda racisme.

Det betyder noget, hvordan man møder et andet menneske.

Jeg anerkender bevidst de bokse jeg sætter andre mennesker i, for at kunne gøre op med dem. Lige så normalt det er at kategorisere mennesker i bokse, lige så normalt burde det være at bryde med dem.

Indtil i dag har alle bokse jeg selv har lavet været flygtige. Ikke en eneste holdt stik efter virkelig at have lært det menneske at kende. Det vigtigste for mig, i mødet med et andet menneske, er at være bevidst om at de bokse der er blevet skabt ikke er aflåste, men modsat åbne.