Mojn alle sammen! … Æh jeg mener…Goddaw! … Æh…GodDAG!

Kender I det når, man bare ikke lige kan holde styr på ordene? Eller som det hedder hernede: å æ ord?

Mojn alle sammen, mit navn er Patrick og A er en hyggelige lille synnejyde. Er vokset op i Synnejylland og som det jo så smukt er blevet sunget, kan A kun say: ”Sønderjylland er det bedste sted på jorden” Og som synnejyde, tilhører A den del af synnejyderne, som ser sig som dansk OG tysk. A kommer nemlig fra det tyske mindretal! Er vokset op med tysk kultur siden barns bed. Og som det ofte er typisk for folk fra det tyske mindretal, så snakker A synnejysk. Ha’s’le synnejysk. Her hedder det sgu Pusse, Mojn, Bom, Haus, Skaf, Murgold og meget mere.

Synnejysk har a snakket siden A var en bette knejt, men i skolen brugte A det aldrig rigtig. Vi snakkede jo tysk i æ timer, så det kom ikke så ofte op. Men snakkede gerne synnejysk med min far derhjemme og det gør A stadigvæk.

Tiderne ændrer sig og vi ændrer vos sammen med dem. Etter at A begyndte at møde folk, der også snakkede synnejysk å æ læreruddannelse, begyndte A oftere og oftere at snakke synnejysk. Nu snakker A primært synnejysk og sle over i rigsdansk, hvis folk har svært ved at forstå mig.

Og nu tænker I måske, hvad har det hele med æ arbejdsmarked at gøre? Ser I, accept af dialekterne afhænger meget af æ folk. Lige nu er A å mit sidste år å æ læreruddannelse og A har haft både positive og negative oplevelser vedrørende min dialekt.

Det som A har fawn at vide et par gange i min tid å æ uddannelse er den, at A bør stoppe med at snakke med dialekt. I hvert fald overfor æ børn, da de måske kunne have sværere ved at forstå mig. Forstå mig ret, når A har en time i en klasse, begynder A aldrig at snakke flydende hardcore synnejysk, fordi at A netop ved, at det kan være svært for børnene at forstå. Man kan say at A ”skruer ned for blusset” i en klasse. Synnejyske udtryk og vendinger kommer altid frem, fra tid til anden, men det er yderst begrænset(sårn ser A det i det mindste). Men ofte er det noget A får at vide at der skal skæres ned å.

Men hvorfor? For som sagt, kan det også have positive effekter. I mine praktikforløb å folkeskoler i Synnejylland har A også oplevet hvordan bette børn er kommet op til mig og spurgt hvorfor A ”snakker så sjauwt”? Har undervist i 8. klasser, hvor eleverne kunne høre min dialekt og ette æ time kom hen til mig og fortalte om alle de synnejyske ord de kender. A fik ofte det indtryk at eleverne blev stolte over at kunne lidt synnejysk, når de saw en gut i min alder, snakke det og stå ved det. At det ikke kun er deres bedsteforældre der snakker synnejysk, men også folk, kun et par år ældre end dem selv. (Sidste praktik endte også med at A sang en sang å synnejysk for eleverne).

Selvfølgelig ville dette ikke have den samme effekt, i det gamle land(som vi hernede kalder alt nord for æ Kongeå). Men selvom min dialekt ikke altid er ønsket, selvom A ofte får at vide hvor u-charmerende og gammeldaws det lyder når A snakker, så har den også gavn. Den kan være med til fæ synnejyske børn til at interessere sig for deres egen landsdel. Til at føle sig stolt over at kunne snakke å en anden måde, end det ellers er gængs i æ land.

Det svingende syn å dialekter gør også at A holder ekstra meget af at A har fawn arbejde i mit mindretal, hvor det aldrig kommer op som et problem eller i hvert fald sjældent. Nogle gange skal der jo snakkes dansk i det tyske mindretal, men størstedelen af kommunikationen foregår å tysk, hvilket A er rigtig glad for, fordi A så kan være sikker å ikke at blive dømt for min dialekt.

Hvis man ikke forstår mig, skal A gerne sle over å rigsdansk og hvis a nogensinde fæ arbejde nord for æ Kongeå, skal A nok skrue ned for æ dialekt, som A allerede gør.

Men indtil da, så vil A fortsætte med at snakke synnejysk i Synnejylland.