Priviligeret?
TEMA OM TVANG: dansk-færøsk-palæstinensiske Fadi reflekterer over, hvad det vil sige at være priviligeret.
Når jeg tænker over ordet “tvang”, er min første tanke, at jeg aldrig er blevet tvunget til noget. Jeg er og har altid været meget privilegeret. Jeg har aldrig manglet noget, og jeg har altid haft to forældre, der støttede mig. Hvis der er noget, jeg nogensinde er blevet tvunget til af mine forældre, så er det at gøre sig umage og ikke give op. Jeg har altid fået at vide hjemmefra, at det var lige meget om jeg blev astronaut, brandmand eller håndværker, bare at det gjorde mig glad.
Min far sagde altid, at det var lige meget hvad jeg ville i livet, bare jeg fik mig en uddannelse. Min far havde nemlig ikke de samme forudsætninger, som jeg, da han var ung og han var langt fra lige så privilegeret i sin opvækst i en landsby på Vestbredden. Så det at tage en uddannelse, om det var som tømrer eller læge, fik jeg altid at vide at jeg skulle. Det var det eneste krav fra min far.
Da jeg var barn, elskede jeg at have dansk i skolen, med alt det der hørte med. Retskrivning, diktater og læseprøver plejede jeg at gøre en sport ud af, og jeg læste også gerne en tyk Harry Potter bog da jeg kom hjem fra skole. En værdi jeg har lært fra min mor var altid at gøre mig umage. Med mine matematiklektier, som jeg ikke var så glad for, lærte min mor mig altid at blive ved med at prøve og ikke give op.
Jeg har tit været inspireret af det første ord i koranen: Iqra. Det betyder læs og skal i Koranen forstås som en kommando fra Gud til menneskeheden. En meget vigtig værdi jeg har taget med mig hjemmefra. Nysgerrighed og lysten til altid at søge en ny information, til at udfordre mit perspektiv.
Jeg ved at det er de lektioner, som har gjort mig til den jeg er i dag. Jeg er meget taknemmelig for dem, og det er derfor jeg føler mig så priviligeret den dag i dag. Jeg har nogle vigtige værdier med mig hjemmefra i min rygsæk, som jeg har taget med ud i livet; Støtte, perspektiv og at gøre sig umage.
Det at være privilegeret er nødvendigvis ikke materielt, det kan ikke måles eller vejes, det er nemlig en følelse som er dybt afhængig af dit perspektiv.
Fadi er dansk-færøsk-palæstinenser og Kulturmødeambassadør hos Grænseforeningen.