Hvad bærer du rundt på?

Ethvert menneske bærer rundt på sin egen bagage.

Det gør vi både rent praktisk, fordi vores ting flytter med os, men også i teorien, da vi som mennesker er bestemt af vores vaner og derfor altså foretrækker, hvad vi kender til i forvejen.

Jeg har mange ting med i min bagage. Mange kjoler, endnu flere bøger. Det er de rent praktiske ting. Men jeg har også vaner og præferencer med, så som hvad jeg helst spiser, helst ser og helst lytter til.

Min bagage er meget blandet. Der findes både danske ting, såsom Mathilde kakao, og tyske ting, som min forkærlighed til at spise glaskål (Kohlrabi (hvilket ingen af mine danske venner kan forstå)).

Men min bagage består ikke kun af madvarer, selvom det altså fylder en del.

Min bagage, og dermed min personlighed, er en fuldstændig blanding af det danske og det sydslesvigske. At jeg nu eksplicit ikke nævner det tyske, skyldes, at jeg altid har set mig selv som sydslesviger, som del af det danske mindreal, der er flyttet til Danmark.

Nu har jeg boet i Aarhus i næsten 6,5 år. Jeg er blevet dansk statsborger, mit danske pas fylder en del i min bagage, ligesom bevidstheden om danskheden fortsat gør.

Til januar flytter jeg hjem til Sydslesvig, for at blive præst i mindretallet. For det har jeg altid villet. Og også dét fylder meget i min bagage, ikke blot fordi jeg rent praktisk ejer seks bibler på fire forskellige sprog, men også fordi min tilgang til verdenen er præget af den kristne næstekærlighed og et positivt menneskesyn. Det er med til at udgøre mig.

Hvor jeg de sidste år har importeret madvarer, shampoo og vaskemiddel (læs mere om det i dette blogindlæg), skal jeg nu til at tænke anderledes igen, så jeg husker at købe mine danske favoritprodukter med ”hjem” til præstegården i Sydslesvig.

Selvom jeg selvfølgelig glæder mig til at vende hjem til mindretallet, medfører dette også, at hele min bagage skifter lokation. Mine personlige ting flytter med, men det gør vennekredsen ikke, ej heller de favoritcaféer jeg har i Aarhus. De er del af min bagage lige nu, men de vil med tiden blive mindre vigtige og blive skiftet ud med caféer i Flensborg og omegn.

Karakteren fra ungdomsserien Skam, Noora Sætre, har et citat på væggen, hvorpå der står følgende:

”Everyone you meet is fighting a battle you know nothing about.

Be kind. Always.”

For mig ligger der rigtig meget i dette korte citat, fordi vi netop ikke ved, hvad vores medmennesker har med i deres bagage. Vi ved ikke, om den sure mand i bussen lige er blevet forladt af sin kone, eller er blevet sagt op i sit job.

Vi ved det ikke.

Og derfor er det rigtig vigtigt, at vi ikke dømmer, men tænker os om. At vi minder os selv om, at vi ikke ved, hvad et andet menneske har med i sin bagage.