Skal du en tur til Tyskland?
TEMA OM LIVSSTIL: Alena fra det danske mindretal i Sydslesvig fortæller om indkøb i Tyskland og om at føle sig hjemme.
Hvad er det, du forbinder med det spørgsmål?
Formentlig en tur til grænsebutikken for at købe øl og vand. Men det er ikke, hvad der ligger i spørgsmålet, når mine venner spørger mig.
Alena, skal du en tur til Tyskland? Ja, ca. en gang om måneden drager jeg syd for grænsen. Primært for at besøge familien. Men ikke udelukkende. Ofte forbinder jeg mit besøg med muligheden for at handle i de tyske supermarkeder. Selvom jeg godt ved, at jeg kan få alt i Aarhus, foretrækker jeg alligevel at købe visse ting i Tyskland. Ikke blot, fordi mange ting er billigere, men også fordi det gør, at jeg ligesom har noget fra hjemme i mit nye hjem. Dette gælder for eksempel vaskemiddel. Jeg synes, det er absolut dejligt, at mit vasketøj dufter ligesom det gør hjemme hos mor. Jeg køber en lille familie-følelse og tager den med til Aarhus. Det er lidt som at være hjemme.
Skal I have noget fra Tyskland? Det er spørgsmålet, jeg plejer at stille mine veninder, når jeg skal på weekendbesøg. Og her tænker jeg altså ikke øl eller vand, det er alt for tungt. Nej, det jeg tænker på er slik, nødder eller andre ting, der bedre kan betale sig at købe i Tyskland end i Danmark. I den tid jeg har boet i Aarhus, har jeg importeret masser af forskellige chokoladebar, Hariboposer, Nutella og nødder.
Forleden sad jeg sammen med mine studiekammerater, og som så ofte fjollede vi lidt rundt. En af mine kammerater sagde, at alle danskere, inkluderet mindretallet, jo selvfølgelig ville have Danmark ned til Ejderen igen! Det var der jo slet ingen usikkerhed omkring. Måden han sagde det på var meget underholdende i sig selv, men da en af mine sydslesvigske veninder kækt svarede: ”– er du klar over hvor langt vi så skal køre for at købe øl?!” brød vi alle ud i grin.
Det, at jeg køber ting i Tyskland, betyder samtidig også, at jeg har et lager i min lejlighed, så jeg ikke løber tør. Dette har været til stor underholdning for mine danske studiekammerater, der overhovedet ikke kan relatere sig til den slags proviantering. Men det at kunne bruge tyske produkter, det vil sige produkter jeg er vant til hjemme fra, betyder altså en del for mig for ligesom at føle mig mere hjemme.
At føle mig hjemme er for mig ikke blot afhængig af de mennesker, man jeg har omkring mig, men det kan ligeså meget være en bestemt duft, noget bestemt mad eller en bestemt måde at handle på, der får mig til at føle mig hjemme.
Alena er fra det danske mindretal i Sydslesvig og Kulturmødeambassadør hos Grænseforeningen.