Skønne sange,god mad,god Jul!
TEMA OM JUL: Jannik fra det danske mindretal i Sydslesvig fortæller om sit forhold til danske juletraditioner.
”Så hæver vi,så sænker vi og hilser på hinanden”.
Sange er en stor del af julen for mig. Det går fra ”Last Christmas” til ”På loftet sidder nissen med sin julegrød”. Nogle er evergreens,og nogle er ikke.
”Leise rieselt der Schnee” eller “Alle Jahre wieder”, lyder det måske frem og tilbage hjemme i Rendsburg,hvor jeg kommer fra. Julesange udgør en stor del af julehyggen hjemme hos os. En helt almindelig juleaften sidder vi omkring bordet,spiller kortspil,snakker om forskellige ting og venter næsten savlende på flæskestegen,der er i ovnen.
Noget der er specielt,ud over de ”mærkelige” danske julesange (synes mine tyske naboer,der ikke er en del af det danske mindretal,nok),er måske vores juletræspynt. Når jeg tænker tilbage,så var der særligt ét spørgsmål,jeg blev udsat for under juletiden gennem min barndom: ”Hvorfor hænger der danske flag på jeres juletræ,Jannik?”.
Jeg svarede nok noget i stil af,at de hænger der,fordi vi synes,det ser flot ud. Julen jo præget af farven rød,så det danske flag passer jo meget godt ind i juletemaet. Der er selvfølgelig også et historisk svar på spørgsmålet,som giver en ide om,at pynten med dannebrog på juletræet har en betydning for os. Det blev populært blandt dansksindede i grænselandet i 1800-tallet og specielt efter 1864,for at vise det nationale sammenhold før,i,og efter krigen.
Jeg ved ikke,hvor meget den historiske betydning spiller ind på juletræspynten hjemme hos os. Men det er specielt at kunne være bevidst om,at flagene ikke kun er til dekoration,men at traditionen rent faktisk opstod i forbindelse med den danske og tyske historie.
Én helt særlig tradition i min familie,ud over de danske sange og julepynten,er nok et enkelt shot Jubilæums Akvavit til maden!
I den ånd: Skål og god jul!
Jannik er fra det danske mindretal i Sydslesvig og Kulturmødeambassadør hos Grænseforeningen.