..et spejlbillede af min fars identitets krise..

Når jeg tænker tilbage på min barndom, er det sangen ’Wind of Change’ af The Scorpions der står skarpt som mit første musikalske minde. Min far plejede altid at spille det højt, og gjorde det til soundtracket til mine lege. Udover the Scorpions, inkluderede husholdningsmusikken også af The Totos, the Genesis og U2. Den dag i dag, bliver jeg stadig sentimental ved lyden af disse bands. Eksempelvis, da jeg var på udveksling i Berlin og sad på en café for at studere, strømmede the Totos meget pludseligt ud af højtalerne og lige i det øjeblik, fik jeg gåsehud. I løbet af et sekund, blev jeg ført tilbage til mit 5årige jeg, som legede for mig selv i vores stue, mens min far gjorde rent, imens The Totoes spillede for fuld udblæsning. Det er dog ret mærkværdigt, for på trods af at disse bands fyldte en del rent musikalsk gennem min opvækst, har jeg hverken hørt dem eller opsøgt dem jo ældre jeg blev. På trods af en lang periode uden at høre disse bands, bliver jeg stadig øjeblikkeligt ramt af hjemve, hvilket er meget sjældent jeg får det.

Også den vietnamesiske musik scene havde også en stor indflydelse på min barndom.  Jeg så ofte den vietnamesiske udgave af ’fjernsyn for dig’. Dog skal det understreges, at mange af de vietnamesiske børneprogrammer på mange måder var præget af den amerikanske kultur grundet den delvise amerikanisering efter krigen. Mange af sangene fra eksempelvis ’’The Barneys’’ ligger dybt i mig og jeg kan mange af sangene udenad – dog ikke på engelsk, men på vietnamesisk, da programmerne tog sangene fra de amerikanske børneprogrammer og erstattede dem med vietnamesisk lyrik.

En anden gren af den vietnamesiske kultur, som ekkoer igennem min barndom, er den vietnamesiske folkemusik. Musikken her var ofte spillet af et meget traditionelt instrument kaldet ’Dan Gao’ – et instrument der tilhører det traditionelle vietnamesiske orkester. Dens lyd minder om en blanding af violin og banjo, og var ofte også hovedinstrumentet i ’Cai Luong’, en vietnamesisk folkeopera som ofte handlede om hjertesorg, forbudt kærlighed og national kærlighed. Den sidstnævnte var ofte det mest dominerende tema, uanset hvilket genre, i den vietnamesiske musik. Da Vietnam både har været besat af Kina og Frankrig, haft en indbyrdes borgerkrig mellem Nord og Syd, efterfulgt af en dominerende amerikansk kulturel indflydelse, var der er stort behov for at samle Vietnam som land. Dette kunne gøres gennem musikken. Der var store sproglige forskelle igennem hele Vietnam, så musikken fungerede derfor som et fælles sprog som alle kunne forstå og dermed forene sig om.

Jeg ved dog ikke hvilke af disse to sider – den ene side, soft/rock musik fra 80erne og på den anden side, den vietnamesiske folkemusik – som har haft størst indflydelse på mig. Dog giver denne kombination umiddelbart god mening. På mange måder, fortolker jeg det som et spejlbillede af min fars kulturelle identitets krise, som værende en vietnamesisk immigrant i Danmark tilbage i slut 70erne og start 80’erne. Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det må have været for min far på daværende tidspunkt at finde et tilhørsforhold. The Scorpions, the Totos osv. hittede især i 80erne, hvilket indikerer han muligvis gerne ville være en del af den danske ungdom. Og i og med at han kun var 7 år, da han ankom til Danmark, tror jeg at den vietnamesiske musik var hans måde at holde fast i noget, der lå langt væk fra ham. Mine nævnte teorier er på ingen måde valideret, men det giver mening for mig. Måden af vedligeholde relationen til ens kulturelle arv gennem, hvad der nu er tilgængeligt, samtidigt med at prøve at passe ind i det nuværende samfund, er noget jeg kun kan sympatisere med på trods af en stor generations forskel mellem min far og jeg. Min far brugte musik, jeg bruger i højere grad sproget og maden, til at vedligeholde forbindelsen til Vietnam. Uanset hvad min teori end må være, er det et faktum at min far finder ro i sig selv ved lyden af The Scorpions eller vietnamesisk musik.