Fastelavn eller Karneval?

Jeg kender til begge dele og nyder muligheden for at deltage i såvel det ene og det andet. Men kender du, der læser med her, til den tradition som ikke er dansk, og kan du spotte hvor den kommer fra?

Det vil jeg afsløre i løbet af dette blogindlæg – jeg håber du har lyst til at komme med på en lille rejse tilbage til min barndom…

Da jeg fyldte tre år, begyndte jeg i Borby Børnehave. Det var første gang jeg hørte nogen snakke dansk og jeg kendte bestemt ikke til de danske traditioner – mine forældre kendte lige så lidt til det danske. Hvorfor? Vi er ikke flertalsdanskere.

I børnehaven var vores sprog var meget blandet, pædagogerne var meget interesseret i at vi skulle lære det danske sprog, men læringsprocessen skete meget legende. Vi skiftede frem og tilbage i sprogene og lærte det på den måde nemt og uden stor omtanke. Idet jeg var startet i en dansk børnehave, havde mine forældre også forpligtet sig til at en af dem vil lære det danske sprog. Det blev så min mor. Hun startede på danskkurser og vi begyndte at høre dansk musik derhjemme, se danske børnefilm og læse danske bøger. På den måde sneg sig sproget lige så langsomt ind i vores familie og vores liv.

Da vi så begyndte at nærme os februar, mødte vi for første gang begrebet ”fastelavn”. I første omgang vidste vi ikke rigtig hvad det betød, men vi kunne hurtig mærke at det faktisk mindede lidt om den tradition som vi kendte fra vores hjemby. Karneval. Traditionen går ud på at folk klæder sig ud og så tager en tur igennem byen. Der vil være et optog med mange store og pyntede vogne. Der vil være dansere og akrobater som følger med optoget til fods. Os, tilskuerne, vil stå fordelt igennem byen og kigge på optoget fra sidelinjen. Alt efter i hvilken by man er, så råber man enten ”Helau” eller ”Alaaf” og derefter vil dem fra vognen kaste slik og bolsjer ned til tilskuerne.

Ved du hvor traditionen kommer fra? Måske tænker du på Brasilien? Men det er ikke der jeg kommer fra. Et bud kunne også være Spanien, Kannada, Belgien eller Namibia. Men du kan nok høre på mig, at det heller ikke er det jeg fisker efter.

Der er et land mere, som er meget kendt for traditionen Karneval – det er Tyskland! Nærmere sagt forbundslandet Nordrhein-Westfalen. Det er her jeg blev født og mine forældre kommer fra. Så ja, vi er flertalstyskere – eller det var vi. Den danske børnehave ligger også i Tyskland – i Nordtyskland, i en lille by med navnet Eckernförde/Egernførde. Da jeg startede der blev vi altså en del af det danske mindretal.

Men tilbage til mit første møde med den danske version af Karneval – fastelavn! Hverken mine forældre eller jeg kendte til det. Vi fandt da ud af at man også skal komme udklædt, så vi gik ud og handle – hvis jeg ikke husker forkert, så blev jeg nok til en lille fe eller prinsesse – den typiske lille pige udklædning.

Men på det tidspunkt vidste jeg ikke at fastelavn handlede om mere end en udklædning og hygge. Ankommet i børnehaven var der musik og fastelavnsboller – fastelavnsboller, det var nyt. I løbet af mit senere skoleliv har jeg faktisk fået dem mange gange, og selvom jeg synes at de ser superlækker ud, så kan jeg faktisk ikke lide dem særlig meget…

Det jeg dog forbinder med fastelavnsbollerne, er helt sikkert sangen ”boller op, og boller ned, og boller i min mave. Hvis jeg ingen boller får så laver jeg ballade”! Den sang skulle mine forældre virkelig lytte meget til. Jeg kunne finde på at danse igennem huset nærmest hele dagen og synge denne sang. Jeg kendte ikke meget til traditionen, men jeg begyndte hurtigt at elske fastelavn.

Tilbage i børnehaven til min første fastelavn:  Senere på dagen blev jeg så præsenteret for den nok mest kendte tradition indenfor dansk fastelavn – at slå katten ud af tønden. Nøj, jeg blev bange! Da pædagogerne begyndte at fortælle om traditionen troede jeg at der var en levende kat gemt i tønden! Det lød som en frygtelig idé at stå og slå på en tønde hvori der var en kat, så jeg turde faktisk ikke at være med. Mine pædagoger begyndte dog at forklare mig at der kun var slik i tønden og ikke en levende kat. Det tog lidt tid, men til sidst kunne de overbevise lille mig om at prøve at være med til ”at slå katten ud af tønden”. Mit første slag var meget forsigtig, jeg stolede ikke rigtig på det hele. Så så jeg hvordan de andre børn slog og var i første omgang lidt chokeret igen, men så gik den første tønde i stykker og et bjerg af slik væltede ud på gulvet. Alle børn løb hen til tønden og begyndte at samle slik op og fylde deres lommer. Tøvende gik jeg hen til dem og begyndte også at tage noget fra slikmasserne. Idet vi sad der på gulvet, i syvende himmel på en eller anden måde, gik det op for mig at der virkelig ikke var kommet en kat ud af tønden – pædagogerne havde ret! Den næste tønde skulle også slås ned og nu var jeg virkelig med! Drengene havde dog flere kræfter, så det var dem som fik tønden ned i sidste ende – men jeg var jo ligeglad, bare jeg fik slik. At der pludselig var nogen som fik en krone på og blev kåret til ”kattekonge” og ”kattedronning” forstod jeg ikke helt. Hvorfor fik jeg ikke en krone? Det ville da passe fint til min udklædning…

Du kan nok forestille jeg hvor stor glæden var da det endelig lykkedes mig, nogle år senere, at blive kåret til ”kattedronning” – jeg var pavestolt!

Senere startede jeg på en af det danske mindretals skoler. I løbet af skolelivet lykkedes det mig kun 1-2 yderligere gang, men det var okay, bare jeg havde prøvet det, og nu havde jeg da også forstået meningen bag kronen.

Nu hvor jeg havde begyndt at elske fastelavn, kan du nok forstå hvor ked jeg blev da min nye skole meldte ud, at nu var vi for ”gamle” til det. Det var da jeg startede i 7. klasse, idet jeg skiftede skole fra Risby danske skole til Jes Kruse skolen i Egernførde. De næste fire år tog skolen altså traditionen fra os igen, imens vi kunne se på hvordan de yngre hyggede sig med det til februar. I første omgang syntes vi at det var snyd. Men så blev vi mere og mere til teenagere og synes måske alligevel at det ikke var ”cool” at slå på en tønde og have udklædning på, så vi begyndte lidt at grine af de små. Men inderst inde, så savnede jeg det faktisk altid. Jeg vil gerne finde et kostume og jeg vil gerne slå katten ud af tønden, blive kåret til kattekonge eller -dronning og få masser af slik. Jeg kunne bare ikke sige det højt…

Til gengæld fik jeg i denne periode et større indblik i en lignende tradition. Det var selvfølgelig Karneval! Det var det mine forældre var vokset op med og kendte til. Vi havde set optoget i fjernsynet nærmest hvert år, men jeg havde aldrig været der og oplevet det selv. I året 2013, da jeg var 11 år gammel og gik i 7. klasse, inviterede min farbror os til Düsseldorf. Düsseldorf, som ligger i Nordrhein-Westfalen, er den by jeg er født i og jeg har været der mange gange for at besøge min familie. Vores besøg lå dog primært i sommeren og ikke til Karneval højtiden, men nu synes min far og hans bror, at det var på tide at vi skulle opleve denne helt særlige tradition. Tyskerne, eller rettere sagt ”Rheinländerne”, går MEGET op i Karneval. Det er ikke blot en dag hvor der festes, men det er flere uger og måneder. Karneval tiden starter allerede i november og strækker sig til februar/marts af det kommende år. Den 11. november (på tysk – ”Elften im Elften” (ellevte i ellevte)) kl. 11:11 er der startskud for Karneval. Det står i forbindelse med forberedelsen af fastetiden og julen. Indtil den 5. januar vil det dog være meget roligt og uden store arrangementer. Tre hellige kongers dag, d. 6. januar, begynder fastetiden, som også ses som en del af Karneval.

Den rigtige Karnevalsuge starter i slutningen af februar og bliver skudt i gang med ”Weiberfastnacht” som altid er en torsdag. Hen over weekenden er der nogen som kalder lørdagen for ”Nelkensamstag” og søndagen for ”Tulpensonntag”. Højdepunktet er mandagen ”Rosenmontag” det er her hvor de fleste optog finder sted. Blandt andet dem i Köln, Aachen og Düsseldorf er meget store og kendte. Her skelnes der så også mellem udråbene ”Helau” og ”Alaaf”. Köln og Düsseldorf har altid været lidt i konflikt med hinanden – der siges at de ikke kan lide hinanden. Så hvis man er til optog i Düsseldorf, skal man råbe ”Helau” og hvis man er i Köln, skal man råbe ”Alaaf”. Og til enhver som vil prøve det – du skulle ikke blande rundt på det, folk er fulde og kan hurtig blive sure, de synes ikke det er sjovt. Til gengæld har jeg også været til et optog som kørte igennem ”Eselsstrasse” (Æselgade), så der begyndte folk at råbe ”Iah, Iah” i stedet for. Det var sjovt!

Når man står ved et optog, råber ”Helau”, ”Alaaf” eller ”Iah, Iah” og slik bliver kastet hen over ens hoveder, så er stemningen altid helt op at køre. Rheinländerne elsker Karneval – det er en fest med druk, hygge, sjove indslag og socialt samvær. Da Corona ramte landet, var det igennem Karneval at virusset blev spredt. Siden da er der ikke rigtig blevet fejret Karneval igen og det har givet ret meget dårlig stemning i de vestlige og sydlige forbundslande i Tyskland. Optogene måtte for det meste godt finde sted, men uden tilskuere. Folk håber på at det bliver anderledes i år. Men uanset hvad, så er optogene altid en hjertedel af traditionen. De kaldes ofte for ”Zoch”. Man siger nemlig ”der Zoch kütt”, som på tysk betyder ”der Zug kommt” og på dansk ”toget kommer”. Så uanset om med eller uden publikum, så vil vi nok snart høre folk råbe ”der Zoch kütt”!

Karnevalsugen slutter med tirsdagen efter Rosenmontag, som går under navnet ”Fastnacht” (Fastenat), og onsdagen ”Aschermittwoch”. Disse dage ligger enten i slutningen af februar eller starten af marts. I 2022 er Rosenmontag den 28.02, Fastnacht den 01.03 og Aschermittwoch den 02.03. Aschermittwoch retter sig efter påske, hvilket er grunden til at det varierer i forhold til om det ligger i februar eller marts.

Jeg selv har kun oplevet Karneval den ene gang. Det var i 2013 med min far, mine søskende og min farbror. Vi tog ud til optog, spiste masser af slik og var ud til nogle private Karnevals fester. Det var en kæmpe oplevelse for os børn og jeg er meget glad for at have måtte opleve det allerede i en ung alder. Mange år har jeg tænkt på det og ville gerne have taget derned igen. Men bare at have oplevelsen som minde var superfedt. Jeg tænker at kunne opleve det igen på et tidspunkt, hvis jeg har lyst, men indtil da nyder jeg også den danske version af Karneval – fastelavn. Selvom Karneval og fastelavn har meget forskellige værdier, så er der også mange ligheder. I bund og grund handler det om at have det sjovt – og en udklædning er også altid gerne set!

Lad os tage tilbage til 7. klasse, efter at jeg var kommet tilbage fra min lille ferie i Düsseldorf. Jeg var ikke gået glip af særlig meget i skolen. Mine venner havde nærmest normal undervisning, da de jo ikke fejrede fastelavn. Så i 2013 der lagde jeg ikke rigtig mærke til at jeg savnede fastelavn, fordi jeg havde haft karnevalet. Det tror jeg også var mine forældres plan – de ville distrahere mig fra fastelavn idet de præsenterede mig for Karneval. Det var sødt af dem... Men i 8., 9. og 10. klasse kunne jeg godt mærke at der manglede noget. Efter tre år uden traditionen, havde jeg dog ligesom vænnet mig til det. Da jeg igen skiftede skole og skulle starte på det danske gymnasie i Slesvig, A. P. Møller skolen, havde jeg ikke regnet med at traditionen ville komme tilbage – men det gjorde den! Hver klasse skulle vælge et tema og så skulle udklædningen være indenfor det tema. Men ikke nok med det! Vi skulle planlægge et show og det skulle vises på en catwalk til fastelavnsdagen! Min klasse var ikke særlig glad for det og vi fik aldrig opstillet et rigtigt show, men alligevel hyggede vi os alle tre år og nød traditionen – plus fastelavnsbollerne…

Efter at jeg havde fået min studentereksamen i 2019 blev jeg boende i Tyskland. I 2020, hvor den så stod på Karneval og fastelavn, deltog jeg hverken i den ene eller anden tradition, blandt andet fordi Corona lige så stille begyndte at gøre sit indtog. Også 2021 var præget af virussen. Så siden gymnasiet har jeg ikke været til fastelavn – og siden 2013 har jeg ikke været til Karneval. Jeg har heller ikke set Karnevalsoptoget i fjernsynet i mange år. Traditionerne som engang har været så vigtige for mig, er rykket lidt i baggrunden. Jeg havde nærmest glemt dem. I september 2020 flyttede jeg til Odense og da jeg gik igennem byen for nogle dage siden, her i februar 2022, så jeg en fastelavnsbolle inde hos bageren. Det gav mig et lille flashback. Jeg kom til at tænke på børnehavetiden, katten som slås ud af tønden, udklædning, min lille ekskursion til det tyske Karneval og så meget mere. Jeg huskede dog også, at selvom fastelavnsbollerne ser gode ud, så burde jeg ikke bruge penge på dem, fordi jeg kan alligevel ikke lide dem. Så jeg gik videre igennem byen. Tænkte på de gode gamle minder og overvejede om jeg måske kom til at møde en af traditionerne igen i år. Bliver det fastelavn? Eller bliver det Karneval? Jeg ved det ikke. Måske går det også i glemmeboksen igen. Men minderne de følger med mig.

Tak, fordi du gad komme med på en lille rejse igennem min barndom. Jeg ønsker dig en god fastelavns- og Karnevalstid!

”Boller op, og boller ned, og boller i min mave…”

”Helau” – ”Alaaf” – ”Iah, Iah”

”Der Zoch kütt”