Påsken som fællesnævner for to kulturer

Personligt ser jeg højtider som jul, fødselsdage og påske som frie stunder, hvor familie og venner endelig kan samles.

For både min danske og venezuelanske identitet, er familien i centrum i påskedagene. Som født og opvokset katolik, er det desuden centralt for mig, at påsken omhandler fejringen af Jesus’ genopstandelse, uanset om det er på min venezuelanske eller danske side af familien at påsken fejres. Der er dog visse kulturelle ritualer, såsom maden og fejringsdagene, som varierer.

På den danske side af familien er traditionen at mødes enten langfredag eller påskelørdag til påskefrokoster og påskemiddage. For mange er det også at mødes om søndagen for at gå i kirke, men dette har ikke været tradition i min familie. Til gengæld når jeg fejrer påske med min danske omgangskreds, er det kultur med et godt stykke rødt kød til hovedret, velakkompagneret af en ikonisk påskekage til dessert, som er lavet på nougatcreme og små, fyldte chokoladeæg på toppen. Traditionen om påskekagen er dansk og udspringer fra min tætteste danske omgangskreds. På den danske side ligger den gode tradition om mad op til det, som for mig står mest centralt i påsken, nemlig familien. For mig er maden og det sociale samvær det kulturelle omdrejningspunkt for at fejre Jesus’ genopstandelse som dansker.

På min venezuelanske side af familien er påsken, eller El Día de Pascua, at venner og familie samles for at tage i kirke påskesøndag. Det er årets vigtigste dag for katolikker, hvor man mødes om søndagen med venner og familie for at fejre Jesus’ genopstandelse. Til forskel fra mine danske traditioner spiller kirken for mig en større central rolle som katolsk-venezuelaner. Katolicisme er meget udbredt i Latinamerika, hvor Venezuela ligger, og derfor føler jeg, at kirken spiller en større rolle på den side af familien. Til gengæld kender jeg mange i Danmark, som går i kirke påskesøndag som et påskeritual. Når alt kommer til alt varierer traditioner fra familie til familie. En fælles nævner er dog kødet. Et godt stykke kød så som Uruguaysk striploin eller generelt kvæg fra Argentina står som en stærk tradition på min latinamerikanske side af familien. Gerne medium-rare tilberedt og som en kulturel forskel fra dansk kultur, bruger man ikke tunge sovser i venezuelansk madlavning. Saften, eller salsa, fra kødet bruges til at hælde ud over ris og salater for at give smag. For mit vedkommende var dette lidt af et kulturchok i sig selv, da jeg begyndte at kende min fars latinamerikanske kultur bedre at kende som teenager, fordi man oftere spiser sovse i stedet for saucer i min danske familie.

Følelsen af at være et mix af kulturer gør dog, at jeg elsker at dække et godt stykke Latinamerikansk kød over med trøffelbernaise. Den kulturelle fællesnævner for min bindestregsidentitet er dog, at familie og venner er i fokus i påsken på begge sider af stregen.