I hvilken kultur har de, her op til påske, en ”flirte-dag”?

For mange kulturer har sæsonskift en helt særlig betydning, det gælder ikke mindst i Rusland, hvor jeg kommer fra. En stor del af landet har lange vintre med masser af sne og kolde temperaturer. Derfor er det en stor ting, når naturen vågner op efter en lang og kold vinter. Da jeg boede i Rusland, elskede jeg forår, hvor naturen blomstrede tilbage og de mange forskellige traditioner, der relaterer til det. Fastelavn er en af dem. Og i Rusland fejres den ikke i februar – men op til der hvor vi i Danmark fejrer påske.

I Danmark plejer man at fejre fastelavn i midten af februar. Mens fastelavn i Rusland fejres den sidste uge før fasten i påske. Dette års fastelavn rammer datoerne 8.-14. marts. Og selve påsken fejres i Rusland også senere end Danmark pga. den julianske kalender. Mit blogindlæg om påske, tager derfor på mærkværdig vis afsæt i fastelavn.

Uanset om man er religiøs eller ej, så er fastelavn altid sjovt for både voksne og børn i Rusland. Man har bevaret forskellige kulturelle attributter og traditioner fra gamle dage. Ligesom i Danmark. Men der er ingen kattekonge eller katte i tønde. Fastelavn i Rusland handler om festligheder på torvet med sjov og glad stemning på torvet, hvor man danser rundt sammen, hører musik til koncerter, rider heste eller noget så eksotisk – i en dansk kontekst - som hjorte (i de nordlige regioner).

Derudover afsluttes festen med at brænde et fugleskræmsel af.

I Rusland har man som nævnt desværre ikke ritualer som kattekonge, slåen katte af tønde, ligesom der heller ikke er fastelavnsboller. Men det betyder ikke at Rusland ikke har andre traditioner. En af de mest populære konkurrencer under russiske fastelavnsfester er, at man skal bestige en høj søjle, hvor er der gaver på toppen. Det er ikke nemt og derfor skal man være i god fysisk form. Mange har forskellige metoder til, hvordan det kan lade sig gøre. En af måderne, man kan gøre det på, er ved at have så lidt tøj på som muligt, så man kan bevæge sig lettere og friere. Man får stor respekt, hvis man kan klare det. Derfor går nogle folk i træning i god tid.

Når det handler om maden til fastelavn i Rusland, så er pandekager en traditionel spise. Og det har stor symbolsk betydning. Selve formen af pandekagen, cirklen, symboliserer solen. Ingredienser som vand og mel symboliserer livet og genfødsel. Bagning og spisning af pandekager er et helt særligt ritual. Gammel overtro siger, at jo flere pandekager man laver under fastelavnsugen, jo lykkeligere og rig bliver man hele året. Vores forfædre troede, at processen gav god energi. Derfor var det vigtigt at nyde fastelavnsugen og vinterens afslutning. Fra gamle dage er det skik for at fastelavnsugen er bygget op omkring nye traditioner for hver dag:

• Mandag - “Fastelavnsmøde”

Den første dag af fastelavnsugen bruger man på at lave fugleskræmslet og gøre maden klar til hele ugen. Der starter man også med at lave pandekager. Traditionen var, at den første pandekage skal doneres til de fattige, så de også kan også nyde. 

• Tirsdag: “Flirte-dagen”

Om tirsdagen starter de offentlige festligheder. Men tirsdag var, især i gamle dage, også en speciel dag for single damer og herrer, da der denne dag var stor chance for at møde sin kærlighed. Hvis man var så heldig at møde sin eneste ene til fastelavn, så siger gammel overtro at man både får et sjovt bryllup OG et lykkeligt ægteskab.

• Onsdag: “Lækkeri-dagen”

På onsdagen laver man pandekager og besøger sine nærmeste. På den dag er det vigtig at vise respekt overfor de ældre generationer. Man bliver inviteret hjem hos sine svigerforældre for at spise pandekager. Svigermødre er ansvarlige for servere maden den dag.

• Torsdag: “Fest-dagen”

Torsdag er jo som bekendt lille-fredag. Det tænkte vores forfædre også, og derfor fejrede de fastelavn allerede fra torsdag. Man stopper al sit arbejde og nyder en lang fastelavnsweekend med forskellige festligheder.

• Fredag og lørdag: “Svigermor-dagen”

Her er det svigerforældrenes tur til at komme på at besøge hos svigerbørnene for at prøve pandekager. Derfor er det meget vigtig at lave de lækreste pandekager for at imponere svigerforældre og vise dem sin gæstfrihed.

• Søndag: “Tilgivende søndag”

Søndag er den sidste dag før påskefasten starter. Den søndag plejer man at undskylde og tilgive hinanden. Når man får en undskyldning, svarer man: “Jeg tilgiver dig og Gud vil tilgive dig”. Det betyder at man starter fasten med kærlighed og venlighed. Denne tradition holdes stadig i arv vores dage. Så bliv derfor ikke overrasket, hvis du befinder dig blandt folk med russisk baggrund og de pludselig begynder at undskylde.

Man kan sige at pandekager er det russiske svar på fastelavnsboller. Pandekageopskriften er næsten den samme i Danmark og Rusland, men serveringen er anderledes. Mange i Danmark forbinder primært pandekager med dessert, men i Rusland er det helt normalt spise forskellige variationer af pandekager som en ordentlig madret. Der improviseres en del og man kan rulle pandekager med alle former for fyld. Når det handler om fyldet i mine pandekager, så varierer jeg mellem laks, kaviar, hytteost, hakket kød og mm. Mit tip til jer, som vil prøve at lave pandekager med fyld er, at I skal huske at stege dem én gang på hver side. Hvis altså du har lyst til pandekager med sprød skorpe. Det kommer til smage enormt lækkert.

Selvom Rusland og Danmark fejrer fastelavn anderledes, så har de mange ting til fælles.   Festligheder, sjov, livsglæde, særlige fastelavnsretter og åbenhed for noget nyt, fordi vinteren er slut.

Med dette fastelavnsindlæg op til den danske påskeferie, så ønskes i en god påske. Og god jagt – både med at finde påskeæg, men også med måske at finde din mage på ”flirte-dagen”!

Fotos: Natalia Vagner og Elizavetas arkivbilleder