Mit gode kulturmøde

Jeg kommer oprindeligt fra Irak, men flyttede til Danmark da jeg var 7 år. Irak er et multikulturelt land, hvor der lever diverse befolkningsgrupper med forskellige kulturelle baggrunde. Jeg mindes ikke nogen kulturmøder i Irak, som havde gjort et væsentligt indtryk på mig. Det gjorde jeg heller ikke da jeg flyttede med min familie til Syrien i et lille år, hvor jeg boede der inden jeg rejste til Danmark. Kultur var dog ikke en gang noget jeg vidste, hvad var eller forstod og det kan man vel trods alt heller ikke forlange af en 7 årig knægt forholder sig til sådant emne. Ærligt talt var det først da jeg startede på Universitetet, at jeg begyndte at være for alvor bevidst om den kulturelle omvæltning jeg har været igennem siden jeg kom til Danmark.

Set i bakspejlet fik jeg mit første kulturmøde i Danmark allerede ved den dag vi ankom hertil, hvor jeg for første gang lyttede til det danske sprog, så hvordan man klædte sig og oplevede det danske klima, som er væsentlig anderledes end hvad jeg var vant til. De kolde vintre og regnfulde somre er dog stadig noget jeg har svært ved at vænne mig til selv efter mange år.

Da jeg startede i folkeskole fik jeg mit første kulturchok. Det var en stor omvæltning for mig at skulle starte og tilpasse mig det danske skolesystem, fordi min skolegang i Irak var så meget anderledes. Jeg skulle lære at opføre mig på en helt anden måde, både i forhold til eleverne og lærerne. På trods af dette lærte jeg at mestre det danske sprog ganske hurtigt selvom mine forældre stadig siger, at det danske sprog er det sværeste i verden, og at selv kinesisk ville være nemmere. Jeg har igennem mit kendskab til det danske sprog blevet meget klogere på den danske kultur.

At lære det danske sprog er i mine øjne fundamentet for at skabe dialog mellem kulturerne. Sproget gjorde det nemmere for mig at integrere mig og skabe en hverdag i Danmark. Det gjorde det lettere at trives i skolen, få venner og blive en del af det lokale fodboldhold.

Jeg er ikke i tvivl om at det bedste og mest lærerige kulturmøde jeg har oplevet var da jeg trådte ind i min svigerforældres hjem.  Jeg anser dem for at være mine ”danske kulturambassadører”. Det var her jeg virkelig ”kom ind under huden” på den danske kultur. Det var hos dem jeg fik en hverdag med en helt almindelig dansk familie, som er anderledes end hvad jeg voksede op med. Jeg holdte min første jul sammen med dem, og var med til et sølvbryllup. Jeg vidste godt hvad jul var, men jeg havde aldrig tidligere været med til at fejre det, men jeg anede ikke hvad sølvbryllup var for noget da vi ikke havde nogen tradition om det. Jeg er især glad for julen den dag i dag, og det ikke kun pga. gaverne.

Arabisk mad er helt fantastisk, men det er den danske mad også (undtagen når der er svinekød involveret), især når det er kartofler, bøf og en god sauce til med lidt hvidløgssmør til.

Jeg har også været med på camping sammen med min svigerfamilie. At campere er noget af det mest danske for mig, og jeg har aldrig hørt om irakere campere eller set en campingvogn i Irak. Måske er jeg faktisk også den første irakiske campist i verden.

”Den danske humor” er anderledes, og det tog også sin tid før man lige var med på hvordan en joke nu skulle forstås. Jeg lærte også at hygge mig på den danske måde. Jeg havde førhen ikke prøvet at være med til, i en weekend, hvor man bare spiste slik og spillede brætspil.

Der er mange gode ting jeg har taget med mig, men det bedste ved mit kulturmøde med min svigerfamilie vil uden tvivl være den danske åbenhed, tolerance, hensyntagen og respekt for vores forskelligheder. Det var noget, der skabte et godt bånd imellem os, og når jeg tænker på det, så føler jeg mig mere dansk. Jeg vil sige, at dette kulturmøde bragte mig tættere på danskheden, og vores kulturelle forskelligheder såsom at vi ikke deler samme religion, etnicitet eller spisevaner har heller ikke har svækket vores forhold til hinanden, da hele fundamentet for vores forhold netop bygger på gensidig respekt, accept og tolerance. Derfor har jeg heller ikke følt mig mindre dansk på trods af vores kulturelle forskelligheder. Det som også gjorde at jeg følte mig dansk var, at jeg fik skabt gode relationer til dem gennem mit kulturmøde. Mine relationer til min danske svigerforældre og venner gjorde, at jeg fik et stærkere tilhørsforhold til Danmark.

Når dette er sagt, så siger heller ikke, at jeg aldrig har prøvet et ”dårligt kulturmøde” gennem min tid i Danmark. Gennem min tid har jeg også prøvet at blive chikaneret pga. min etnicitet eller følt mig marginaliseret pga. min kulturelle baggrund. Dette er selvfølgelig noget der påvirker mig, og gør at man til tider ”føler sig mindre dansk”. Jeg er af disse grunde taknemlig for dette gode kulturmøde jeg har med min svigerforældre og jeg vil tage de gode egenskaber med mig videre i livet. Det er noget meget smukt at når forskellige mennesker på tværs er kulturer kan fungere harmonisk med hinanden, men det er ikke altid tilfældet det forløber sådan. Det gode kulturmøde med min svigerforældre er derfor ikke noget jeg tager for givet. Formålet med dette for mig er derfor, at gøre mit kulturmøde med mine svigerforældre som et eksempel på, hvordan det bør være, nemlig at vi går i dialog med hinanden, fordi det er vejen frem for integration og harmonisk sameksistens. Jeg mener at hvis man vil have et godt kulturmøde skal man kunne gå i dialog med hinanden, derfor er det fundamentalt at man kan det danske sprog. Derudover er det ligeså vigtigt, at man viser et åbent sind og være imødekommende overfor hinanden. Vi kan forhåbentligt skabe endnu flere relationer mellem kulturerne med denne opskrift.