Mit juletræ

Dansk jul.

Danse om juletræet. Spise risalamande. Finde mandelgaven. Dannebrog på juletræet. Pebernødder. Nisser. Kender du det?

Det kender jeg ikke. 

Min jul ser meget anderledes ud en den jul de fleste af jer nok kender til. Jeg kommer nemlig ikke fra Danmark. Vores juletræ står i et hjørne. Vi spiser risalamande hele året rundt, men ikke til jul. Mandelgaven kender vi ikke og der er bestemt ikke nogen flag på juletræet. Hverken danske eller tyske.

Min familie er flertalstyskere, men har alligevel valgt at sende mig på en dansk mindretalsskole i det nordlige Tyskland, hvor jeg er vokset op. På den måde lærte jeg de danske traditioner at kende, men alligevel fejrer vi tysk jul.

Og dog, så er der noget på vores juletræ som afslører at vi ikke kun føler os tyske. Vores juletræ, som jo står i et hjørne af udestuen, bærer mange forskellige julekugler. Nogen af dem er købte, nogen af dem har vi børn lavet selv i børnehaven og skolen. Der hænger også nogle selvlavede kræmmerhuse, men det er ikke det jeg mener når jeg tænker på hvad der afslører det danske. På vores juletræ hænger der to helt specielle kugler. Begge kugler bærer på en lille tekst. På den ene kugle står der ”Frohes Fest” og på den anden kugle står der ”God jul”. Det tyske og det danske. Det er det vores hjem præsenterer.

Mine forældre er som nævnt flertalstyskere. Jeg er født i Düsseldorf, i Nordrhein-Westfalen, den vestlige del af Tyskland. Min familie flyttede da jeg var meget barn. Vi flyttede til Egernførde, en lille by i Slesvig-Holsten. Mine forældre sendte mig i dansk børnehave, men hvorfor? De kendte ikke til det danske mindretal der findes i det område, de havde ikke rigtig været i Danmark før og de kunne bestemt ikke snakke dansk. Tanken var at jeg skulle vokse op tosproget.

For at jeg kunne starte i det danske system, så forpligtede min mor sig til at lære det danske sprog. Men traditionerne? Dem kendte vi ikke.

Første skoledag startede faktisk med en ”Schultüte”, en meget tysk tradition, et kæmpe kræmmerhus fyldt med slik og skolesager. Men ellers mødtes vi i skolen hver morgen til dansk morgensang og fik flag på bordet når vi havde fødselsdag. Når vi nærmede os jul klippe-klistrede vi, pyntede et juletræ og holdt en julefest. Som de fleste i Danmark nord for grænsen.  På julefestdagen dansede vi rundt om juletræet imens vi sang danske julesange, vi fik risalamande og fik en mandelgave og til sidst kom julemanden med hans nisser og delte chokolade og slik ud til os. Så ja, i skolen der fejrede vi dansk jul. Men så snart jeg kom hjem, så var det tysk. Mine forældre vidste ikke hvad dansk jul var.

Samtidig findes der ikke på samme måde særlige tyske juletraditioner. Selvom mange flertalstyskere får and eller gås juleaften, så er det ikke noget som er almengyldig til en tysk juleaften. Vores juletraditioner har altid været meget flydende.

Vi pyntede op få dage inden 1. advent eller 1. december, alt efter hvad der kom først. Vi satte lyskæder op i baghaven og satte julemand og rensdyr op i vores hus, samtidig med at vi højlydt sang med på ”Last Christmas I gave you my heart”. Vi startede med at bage småkager, mens der kørte ”in der Weihnachtsbäckerei” i baggrunden og iagttog vores julekalender som mine to søskende og mig glædede os så meget til endelig at måtte åbne den 1. december. På tysk siger vi adventskalender – også selvom der er 24 låger.

Vi havde altid to. En som havde 24 chokolader, og en som altid havde 24 forskellige, små gaver. Vi elskede denne tradition, selvom vi ofte så det som en konkurrence hvem der kunne nå at komme først til den julekalender med gaverne som vi deltes om. Vi kunne sagtens finde på at sætte et vækkeur til midt om natten, bare for at være den første ved julekalenderen og at kunne vælge den ”bedste” gave. Men hov, vi skulle være opmærksom. Hvis vi ikke opførte os ordentlig i juletiden, så kunne det godt ske at der næste morgen kun lå to gaver i sækken i stedet for tre, fordi uartige børn får ingen gaver…

Alle de klippe-klistrede kræmmerhuse og nisser som vi fik lov til at lave i børnehave og skole skulle hænge i skolens vinduer. Men så snart juleferien nærmede sig, så fik vi vores mesterværker med hjem. Det var her, at det danske for alvor sneg sig ind i vores hjem. Jeg er det ældste barn derhjemme, så det var mig som tog den første nisse med i vores tyske hjem. På den måde blev nisser og kræmmerhus pludselig en del af vores julepynt. Vi begyndte også at købe pebernødder og prøvede for første gang i vores liv at spise æbleskiver. Ja, der blev endda sat ”på loftet sidder nissen med sin julegrød” på mens vi fortsatte vores store bagedyst.

I løbet af december kan vi godt finde på at besøge flere forskellige julemarkeder rundt omkring, men oftest når vi det kun ganske få gange. I Tyskland tager man ikke ud til julefrokoster, de fleste hygger hjemme med deres familier eller tager ud på julemarkeder.

Jeg var faktisk til min første julefrokost i sidste år, 2020, efter jeg var flyttet til Danmark. Selvom jeg har boet i Danmark i et år nu og bliver inviteret til flere og flere julefrokoster, så tager jeg stadigvæk hjem til Tyskland til jul, og der vedligeholder vi vores egne traditioner.

Så ja, vores hjem begyndte måske at ligne en blanding af dansk og tysk, men juleaften var stadig tyskpræget.

Sidste skoledag før juleferien gik vi til en dansk julegudstjeneste med skolen. Det var en tradition. Jeg har flere gange prøvet at være Lucia pige og deltog derved i optaget. På den måde oplevede jeg dansk jul, men så snart den stod på ferie, så blev det tysk. Vi snakker kun tysk derhjemme og vores julesange er primært engelsk og tysk. Selve juletræet stiller vi først op juleaften.

Selvom maden varierer, så har den 24. december altid faste rammer i min familie. Om formiddagen kommer juletræet op at stå, efter at have ligget ude på terrassen i nogle dage. Så er vi alle fælles om at pynte træet og når vi er færdige, spiser vi frokost. Eftermiddagen er oftest i hyggens tegn hvor vi spiller brætspil, spiser småkager og snakker. Omkring klokken 16 vil vi så drage til kirken, hvor vi lytter til en tysk julegudstjeneste. Min mor bliver hjemme hvert år, fordi hun skal jo åbne døren til julemanden.

Når min far, mine søskende og jeg så kommer hjem fra kirken, så er lysene på juletræet tændt. Allerede fra indkørslen kan man spotte træet, som står i hjørnet af udestuen, og alle de gaver som ligger under juletræet. Men når vi kommer ind i huset, så vil alle døre være lukket. Vi skal tage sko og jakker af, og så har vi selvfølgelig stadig det pæne tøj fra kirken på. Når vi alle er klar, så må vi, børnene, åbne døren til stuen. Hele stemningen vil være roligt og festligt. Igennem årene har vi indført en regel som siger, at kun ét barn ad gangen må hente en gave fra juletræet, og så vil vi alle sammen kigge på mens gaven bliver pakket ud. På den måde trækkes denne del af aftenen ud og kan nydes helt og aldeles.

Når alle gaver er pakket ud, sætter vi os omkring spisebordet og spiser aftensmad. Juleaften vil det være meget enkelt: brød, pålæg, laks, leverpostej, butterdej og tarteletter. Til gengæld vil vi lave raclette den 25. december. Dog er det altid kun os fem, far, mor og mine to søskende.

Vi har brugt mange år på at overbevise min far om at lade juletræet stå længere. Da jeg var barn, røg juletræet ud senest til nytår. Nu kan vi godt få ham til at trække det til den 6. december hvor der er tre hellige kongers dag. Der vil dog være en diskussion hvert år. Ligesom vi hvert år har en diskussion om hvor højt juletræet skal være. Far vil gerne have et billigt juletræ og vi andre vil gerne have et pænt og stort juletræ. Men uanset hvad så er det altid hyggeligt, og selvom vi fejrer en meget tyskpræget jul, så har det danske fået lov til at være med os.

Så det sidste jeg vil sige, efter i nu har fået et indblik i min juletid og vores juletræ, er at jeg vil ønske jer rigtig god jul og Frohes Fest eller Frohe Weihnachten!